Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Varig løsning for bæltekøretøjer hænger i bremsen

Af Anders Melchiorsen - 11. aug. 2017 KL. 09:19

  • ww258768_1
  • ww258768_2
  • ww258768_3
  • ww258768_4

Der er fortsat lang vej mod en permanent godkendelse af landbrugsmaskiner med bælteundervogn på de danske veje.

Det kræver dispensation at køre høstmaskiner med bælteundervogn ud på de danske veje. For nylig kom ærtehøsten i hus. Det skete udelukkende, fordi de selvkørende høstmaskiner med bælteundervogn fik dispensation til at køre på vejene. Det er en midlertidig ordning, så problemet vil opstå igen, når ærterne skal høstes på samme tid næste år - hvis ikke lovgivningen bliver lavet om.

Andre høstmaskiner, traktorer og store gyllevogne med bælteundervogn skal også have dispensation for at køre på det statslige og kommunale vejnet.

Mangler godkendelse

Flere af de nye, store landbrugsmaskiner på markedet findes i udgaver med bælteundervogn. Maskinerne fordeler trykket fra totalvægten ud over et større areal end maskinerne på hjul. Det giver en mere skånsom kørsel på markerne og bedre muligheder for at køre på våd jord. Der er typegodkendelse for de tunge maskiner med bælteundervogn fra EU's side, men der er ikke givet generel godkendelse til kørsel på hverken statsvejnettet eller det kommunale vejnet.

Konsulent ved Danske Maskinstationer og Entreprenører, Mogens Kjeldal, har længe arbejdet for at få godkendelse af kørsel med langbrugsmaskiner med bælteundervogn på de danske veje.

- Det er ikke fordi, der skal bælter under alle køretøjer. Det er en dyr løsning, men det er noget, man sætter på maskinerne for at redde høsten. Eksempelvis ville ærterne ikke blive høstet, hvis der ikke var bælter under køretøjerne. Maskinerne ville simpelthen køre fast, og ved en lille regnbyge, ville ærtehøsterne grave sig ned i jorden, siger Mogens Kjeldal.

Som det er nu, skal landbrugsmaskiner med bælteundervogn læsses på blokvogn og køres til og fra marken på den måde. Mogens Kjeldal mener, at det ikke er en holdbar løsning.

- Selv om man bruger blokvogn, skal køretøjerne læsses af, og det tager typisk 20 minutter. Kommer man kørende på en lille vej, skal den spærres af i lang tid for at læsse bæltekøretøjet af.

En af de poltitiske bekymringerne omkring godkendelse af kørslen er de vrid, maskinerne laver, når de drejer på vejene, forklarer Mogens Kjeldal.

- Myndighederne er betænkelige ved, at maskinerne river i astfalten, når de drejer ind på markerne. Bæltekøretøjer med bagaksel vrider ikke, men drejer lige så blødt rundt. Derfor giver det ikke en stor forskel at flytte maskinerne på blokvogn - andet end bøvl, siger Mogens Kjeldal.

Manglen på afklaring omkring godkendelse giver udfordringer for landmænd og forhandlere af de store maskiner.

Marktingschef i Case IH Danmark, Morten Nørtoft Jørgensen, mener, at salget af deres nye traktorer med bælteundervogn lider under usikkerheden, den manglende lovgivning medfører.

- Det er helt sikkert hæmmende for salget, at der ikke er en permanent løsning på godkendelse af bæltekøretøjerne, siger Morten Nørtoft Jørgensen.

Politisk tøven

Politisk er der tøven i forhold til en permanent godkendelse af vejkørsel med de bæltedrevne høstmaskiner og traktorer.

Socialdemokratiet har tidligere været positivt stemt for en lovændring på området, da Magnus Heunicke (S) var transportminister. I maj 2015 oplevende han ved selvsyn en demonstration af maskinerne arrangeret af Færdselsgruppen. Dengang gav han udtryk for, at "det er tydeligt, at reglerne ikke er fulgt med teknologien".

Den nuværende transportordfører i partiet, Rasmus Prehn (S), er åben for at se på problemstillingen, hvis der kommer flere køretøjer med bælteundervogn på markerne i fremtiden. Han understreger, at han ikke ligger inde med detaljeret viden om emnet.

- Vi må se på, hvad konsekvenserne er for slid på vejene. Hvis det kan tillades, uden at det bliver alt for ressourcekrævende for samfundet i forhold til vedligeholdelse, så synes jeg, vi skal åbne op for det, siger Rasmus Prehn.

Bibehold lov

Hos Dansk Folkeparti mener transportordfører, Kim Christiansen (DF), at den nuværende lovgivning skal bibeholdes, og landbrugserhvervet må rette sig ind efter de gældende regler.

- Jeg har ikke til sinds at ændre på lovgivningen konstant, for landmænd og maskinproducenter kender den nuværende lovgivning på området. Det med bare at bygge køretøjer, man på forhånd ved, ikke er lovlige at køre med virker forkert. Undskyldningen kan nemt blive 'vi får nok lov til det, for det er jo landbruget', siger Kim Christiansen.

Han lægger i øvrigt vægt på at sikre den øvrige trafik, så den ikke bliver generet af bæltekøretøjerne. Udsigten til at maskinerne bliver fragtet lovligt rundt på blokvogne, kan ordføreren godt se det paradoksale ved, men landbruget skal stadig tilpasse sig loven.

- Min holdning er dybest set, at landbrugsmaskiner skal køre ude på markerne, men jeg kan se, at der er pointer i forhold til at fragte maskiner rundt på blokvogne. Men så vil jeg sige til landbruget: Køb dog nogle maskiner, der må køre på vejene, siger Kim Christiansen.

Kommunalt selvstyre

Størstedelen af vejene, som landmænd benytter til kørsel med maskiner med bælteundervogn, er kommunale, og i det regi skal der ansøges om dispensation i hver enkelt kommune, også i de tilfælde hvor landmandens arealer overskrider kommunegrænser. Liberal Alliances transportordfører Villum Christensen (LA) mener, at kommunerne bør stå for opgaven med dispensationer, uden at der landspolitisk bliver grebet ind i forhold til lovgivning.

- Det står en kommune frit for om de vil acceptere kørslen eller ej. Der kan være meget forskel på vejenes tilstand. Det er svært for mig at se, hvorfor vi skal kloge os på det centralt. Det er rigtigst at sparke bolden over til det kommunale selvstyre, og så må kommunerne benytte sig af det regelsæt, der er, siger Villum Christensen.

Varig løsning

Ad flere omgange har Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen (V), været aktiv fortaler for lovliggørelse af maskiner med bælteundervogn. Senest i forbindelse med årets ærtehøst.

- Vi går efter en varig løsning. Der er en strukturudvikling i landbruget, der gør, at maskinerne bliver større og større. Det bliver vi nødt til at forholde os til, hvis vi vil have et landbrug, der skal være konkurrencedygtigt, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Han afventer resultatet af et møde den 29. august med Vejdirektoratet, hvor Landbrug & Fødevarer samt Færdselsgruppen deltager. Vejdirektoratet vil stille måleudstyr til rådighed, så trykbelastning, slid og vrid fra maskinerne kan dokumenteres.

- Vi er nødt til at have nogle flere data, og det er det, vi får nu, siger han og fortsætter:

- Vi skulle gerne have en løsning på plads inden næste års høst, så vi ikke står med en nødsituation igen næste år. Det kan vi ikke være bekendt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame