Det er ingen hemmelighed, at høsten i 2017 for mange blev en lang og sej kamp mod vejret, og markerne sejlede i de store mængder regn.

Selvom det nu ligger i fortiden, betyder det ikke, at vi er helt færdige med at mærke konsekvenserne af den våde høst. Det kan nemlig få stor betydning for mængden af såsæd til vårafgrøderne i 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle har allerede meldt udsolgt på vårhveden, og man bør bekymre sig, hvis man ikke har sikret sig sin såsæd, siger Hans Henrik Fredsted, der er afdelingsleder for planteavl hos rådgivningsvirksomheden Agrovi.

Han bliver bakket op af Erik Sandal, der er chefrådgiver for planteproduktion hos LMO.

- Hvis man ikke allerede har bestilt, skal man se at få det gjort. Vi har talt med såsædsfirmaerne, og det er heldigvis ikke helt så slemt, som man kunne frygte, men man er nødt til at komme i gang. Man ved allerede nu, hvor meget vårsæd man skal have, og så kan man lige så godt få det bestilt, siger Erik Sandal og understreger, at det særligt er havre og vårhvede der kan blive en mangelvare, mens lagrene af såsæd til vårbyg ser fornuftige ud.

Har man ikke fået styr på udsæden til vårafgrøderne, og grovvaren melder udsolgt, er det ikke grund til at gå i panik.

- Hvis man ikke kan finde noget, er det lovligt at lave sit eget udsæd, hvis man har nogle gode afgrøder liggende på lager, så længe man betaler forædlerafgift, siger Erik Sandal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gå andre veje

Man kan naturligvis også vælge at se den våde høst som en mulighed for at tænke anderledes, når vårsæden for 2018 skal disponeres.

- Det handler om at være kreativ eller alternativ. Der findes andet end vårhvede, og her kunne en afgrøde som hestebønner være interessant. Det er en afgrøde, der er gevaldigt på vej ind, og hvis man skal kigge på sit vårsædsprogram, der bliver større og større, vil det være nærliggende at have en afgrøde som hestebønner inde, forklarer Hans Henrik Fredsted fra Agrovi og fortsætter:

- Der er rigtig mange, der skal tænke alternativt. Vi ligger et sted mellem 50 og 70 procent af landbrugsarealet, der er tilsået, i forhold til hvad der var planlagt. Det er et spørgsmål om, hvor meget af det, der skal sås om til foråret, fordi det er etableret under for dårlige forhold.

Hvis man har tænkt sig at tage hestebønner ind i markplanen, er det dog utroligt vigtigt, at man gør sit forarbejde.

- Med en afgrøde som hestebønne, skal man selv kunne tørre de bønner, man høster, for ellers risikerer man, at økonomien løber fuldstændig løbsk. Hvis man selv kan bruge dem til foder, ser det selvfølgelig anderledes ud, siger Erik Sandal fra LMO, og han bliver bakket op af Hans Henrik Fredsted fra Agrovi:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man skal vide, hvad man går ind til. Det er typisk ikke en afgrøde, man kan aflevere på grovvaren i høst, da det er så lille en afgrøde. Derfor skal man selv kunne oplagre det i en periode, siger han.

Se på kapaciteten

Mange marker står stadig under vand, og det kommer til at give udfordringer mange steder i landet.

- Der er nogle enormt våde marker nu, og dem der gerne vil vinterpløje kan komme i knibe. Det kan betyde, at de skal forårspløje i stedet, og hvis man har jord, der er svær at forårspløje, må man overveje helt at droppe ploven. Vi har erfaring med, at man på bedre lerjord godt kan slippe afsted med at harve i dybden, inden man etablere vårbyg, og dermed undgå at pløje, siger Erik Sandal.

Han understreger, at det gælder om at være parat, når vejret arter sig til foråret.

- Man står med større arealer med vårsæd, end de har været vant til. Såtiden til vårbyg bliver kort, så man skal overveje sin såkapacitet. Det kan ikke nytte noget, at man først til foråret opdager, at man skal til at leje ekstra maskiner ind der skal sås. Reelt har vi måske 14 dage, hvor man kan så vårbyg, så kan man skal have overvejet sin kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog noget, man kan gøre allerede nu.

- Man kan bruge tiden nu til at gå drænene igennem. Der er mange steder, hvor drænene ikke fungerer, og det kan være medvirkende til, at man ikke har fået sået endnu. Der bliver ikke bedre til foråret, og en afgrøde som vårbyg er meget følsom overfor et dårligt såbed, siger Erik Sandal.