Maskinbladet, Sima.

Belgiske Joskin brugte blandt andet Sima til at vise vandrette valser på Tornado 3-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan tilbyde de nye valserne på Tornado 3-serien til sæson 2018, fortæller Christophe Bultot, eksportchef hos Joskin.

Tornado 3-serien blev præsenteret på Agromek, og serien strækker sig fra 11 til 24 kubikmeter med lodrette valser. De vandrette valser bliver i første omgang tilgængelige på den 14 kubikmeter T5513/14V model samt den 16 kubikmeter T6013/16V-model.

Kendt teknologi

- Valserne kommer fra Ferti-Space Horizon-serien, så det er velkendt teknik, men det er første gang vi tilbyder en mere præcis spredning på de et akslet Tornado 3, fortæller Christophe Bultot.

Valserne har en diameter på 60 centimeter samt en rotationshastighed på 300 omdrejninger i minuttet. Under valserne sidder spredetallerkener med en diameter på 1,1 meter.

Christophe Bultot fortæller, at den store diameter på spredetallerkenerne giver et meget jævnt spredebillede på op til 20 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På bagvæggen i sprederen, er der monteret et speceielt form for gummi, som skulle gøre det svære for materialet at sætte sig fast.

Populære spreder i Danmark

Siden præsentationen af Tornado-sprederne på Agromek er salget gået godt i Danmark

- Jeg vil sige, at det er gået forrygende, da vi allerede har solgt syv enheder, hvilket jeg er virkelig godt tilfreds med fortæller Christophe Bultot.

- Vi har nogle rigtig gode forhandler, som har fokus på vores produkter, og det er virkelig dejligt at opleve, fortæller den belgiske chef om situationen på det danske marked, hvor de syv spreder stort set er solgt over hele landet.