Sagen om vandplanerne skal en tur i Højesteret. Det er Procesbevillingsnævnet, der har givet tilladelse til, at Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer fører sagen om de danske vandplaner for Højesteret. Sagen handler kort om, at de danske myndigheder ikke har lavet de nødvendige økonomiske konsekvensberegninger i forhold til implementeringen af vandplanerne, da disse blev vedtaget.

- Vi betragter det som et klap på skulderen til vort juridiske spor. Det er helt afgørende for dansk landbrug, at der ikke sker implementering af vandrammedirektivet uden, at konsekvenserne for landbruget på forhånd er undersøgt til bunds. Mine medlemmer har brug for anerkendelse for at producere verdens bedste fødevarer, og hvis implementering af et direktiv betyder, at der sendes en regning til dem, skal de kende dens præcise størrelse på forhånd. Så de kan bruge deres politiske og juridiske muligheder for at imødegå den. Vi skal ikke reguleres i mørke, udtaler Flemming Fuglede Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I maj 2018 lykkedes det ikke, at få sagen EU-domstolen, men nu åbner der sig en ny mulighed, hvilket glæder direktøren i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

- Det er ingen hemmelighed, at vi var temmelig frustrerede over kendelsen, da den kom. Vi kan ikke leve med, at vi ikke kender de økonomiske konsekvenser på forhånd. Vi så derfor ingen anden udvej end at gå videre, og det har vi nu fået Procesbevillingsnævnet til at åbne mulighed for. I Danmark har politikerne overladt til embedsmændene at implementere på en måde, som holder konsekvenserne på afstand. Vores retssag, som op til retsmødet i maj af flere medier blev omtalt som århundredets retssag, har derfor til formål at sikre, at dansk landbrug får regningen at se, før vi skal betale den. Vi kan ikke leve med en regulering, som får uoverskuelige konsekvenser. Sammen med L & F, som har tilsluttet sig vores retssag, har vi og vore advokater haft et stærkt parløb, som vi forventer at fortsætte. Vi har dokumenteret, at hvis ikke der vælges et andet spor for implementeringen i Danmark, vil store arealer af frugtbar landbrugsjord skulle tages ud af omdrift for at opfylde miljøkrav, som vi betragter som ufaglige, siger han.

Procesbevillingsnævnet består af en højesteretsdommer, en landsretsdommer, en byretsdommer, en professor samt en advokat.

BL-direktør Aarestrup ser det grønne lys til at kære som en bekræftelse på, at andre end os kan se, at vore argumenter giver mening. Det må være en enhver virksomhedsdrivendes ret at få regningen udspecificeret, før den kræves betalt. Københavns Universitet har sammen med L & F beregnet, at tabet af landbrugsjord i milliardklassen vil være så betydeligt, at det i sig selv kan stille spørgsmålstegn ved erhvervets overlevelsesmuligheder.

- Vi vil ikke finde os i, at centraladministrationen kun undersøger implementeringens konsekvenser til bunds for forbrugere og andre, som kun bliver præsenteret for en beskeden regning, mens størrelsen af den store regning til landbruget forbliver ukendt. Derfor skal den fulde regning undersøges til bunds i alle de landbrugs vandområder, hvor indsatsen kan få indvirkning på dyrkning af jord med mere, siger Hans Aarestrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at betydningen af retssagen bliver afspejlet i de politiske realiteter.

- I de sidste dages diskussion af at regeringen har bedt om at få udskudt datoen for hvornår miljømålene skal være opfyldt, har det også fra flere sider været fremme, at regeringen ikke har været klar over, hvor store konsekvenser planerne ville få. Det er jo lige netop vores pointe, at der ikke har været lavet konsekvensberegninger, og det er derfor vi vil til EU, for at få underkendt planerne.