Landbrug & Fødevarer planlægger en række lokale byretssager om klassificering af vandløbene (Foto: Colourbox)

Markbrug

Vandløb skal vurderes i retssale landet over

Landbrug & Fødevarer planlægger at føre en række lokale retssager for at få rettens ord for, at vandløb er blevet fejlklassificeret. Forbereder også klage til EU-kommissionen "den markant uhjemlede overimplementering" af vandplanerne

 

I løbet af det kommende halve års tid skal Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse tage stilling til, hvor storstilet organisationen vil sætte ind for at få rettens ord for, at klassificeringen af vandløb er sket i strid med lovgivningen.

Foreløbig planlægges en række sager, hvor vandløb er blevet klassificeret i strid med retningslinjerne fra EU, og afdelingsleder Flemming Nør-Pedersen vurderer, at der vil foreligge et beslutningsgrundlag inden for et halvt års tid, som primærbestyrelsen skal tage stilling til.

- Denne række af byretssager, der ønskes rejst bredt over landet, er step tre i den konfliktstige, Landbrug & Fødevarer tog hul på i eftermiddags med aflevering af klagen til Miljø- og Naturklagenævnet, siger Flemming Nør-Pedersen.

- Næste step er en klage til EU-kommissionen. Den ventes afsendt inden for en måneds tid. Her vil vi problematisere det faglige grundlag for vandplanerne og den måde, Danmark har valgt at implementere dem på. Her mener vi, at man helt har set bort fra vigtige EU-vejledninger. Vi mener, der er tale om en "markant uhjemlet overimplementering" af vandplanerne, og det er en alvorlig anklage.

Henvendelsen til EU forventer afdelingslederen for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer vil blive sendt af sted inden for en måned.

Samler gamle kort som bevismateriale

- Det vi vil have afprøvet ved byretterne er vandløb, som myndighederne kalder naturlige, selv om de er stærkt modificerede eller kunstige. Det vil vi gerne have syn og skøn på, siger Flemming Nør-Pedersen.

- Som bevismateriale skal vi til at grave gamle kort frem, men vi ved, at mange lodsejere har kort liggende, som viser, at det er vandløb, der er gravet for at sikre afløb for dræn.

- Og vi håber naturligvis, at vi får en række domme, der giver os ret og konkluderer, at myndighederne ikke har haft grundlag for deres klassificering, siger Flemming Nør-Pedersen.

Måske også retssag om ekspropriation

Måske kommer der også et step fire på konflikstigen, oplyser afdelingslederen.

- Det er en retssag om, hvorvidt grundlovens paragraf 73 er overtrådt i forbindelse med implementering af vandplanerne. Denne paragraf drejer sig om ekspropriation, og det vil være den helt store beslutning, om landbruget også skal rejse den sag, siger Flemming Nør-Pedersen.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
J.Christiansen
10. feb 2012 kl. 21:32

 J.Jensen

Jeg bemærker du skriver "jeg vil tro at...." 

Det er lige nøjagtig problemet, i er mange i byerne, der tror en hel masse, os der færdes på landet hver dag ved godt hvordan det er herude, vi behøver ikke tro noget - vi ved....

 

Desværre er det danske samfund blevet sådan at det er bedre at gabe op og tro en masse, istedet for at basere sig på iskold fakta...

10. feb 2012 kl. 09:16

Thanks a ton for sntitag your opinions. Being a writer, I am always in need of unique and different solutions to think about a topic. I actually uncover fantastic creativity in doing this. Many thanks

tamalia num82h
25. jan 2012 kl. 13:41

nice site
Nikon L110 review
 

bondekonen
24. jan 2012 kl. 20:18

ork nej Jensen der skal mere til til at træde mig over tæerne. Hvis du lige læser Carsten indlæg med bræmmerne så kan du se i hvilke proportioner vi taler om som udløser straf.  Det kan ikke samlignes med dine eksempler for her er det jo konstateret at der har været en ulovlig udledning og ved fugefidussen er der konstateret at fugemassen indeholdt en for høj koncentration af PCB.

De er jo først straffet i det øjeblik miljø påvirkningen er pågået. Det er da en væsentlig forskel.

I visse lande bliver bræmmerne mindre pga BAT.(Bedst anvendelig teknik. Og jo uden at have så meget forstand på grej og så skimter jeg da også maskinbladet igennem i den trykte form.

Sprøjterne og gødningssprederne kantskær er blevet markant bedre og meget mere præcise. Så kan man efterhånden spørge sig selv hvorfor skal dem der sprøjter gennemføre et sprøjtekursus inden de slippes løs når samfundet alligevel ikke har så meget tiltro til deres evner at ramme rigtigt at der skal så stor en fejlmargin op for at være sikker. 

Hvorfor skal alle redskaber have et årligt maskincheck ? Når man alligevel ikke tror på at de fungerer efter hensigten og som de er beregnet til?

Man kan kun undrer sig at at det ikke er lovpligt at anmelde en påtænkt sprøjtning op af en vandløb - jeg kan jo også ved et hændelig uheld komme til at bakke for langt ind over bræmmen og så ryger der igen noget ud i vandløbet. Der bør jo stå en kontrollant ved siden af til sikring af sådant ikke sker.

Jensen hvis du tror du får et bedre miljø af bræmmereglerne det så er du naivt. Du får tilgengæld en masse jobs inden for kontrol og efteruddannelse og holder således gang i en masse uddannelsessteder som oven i købet også får skattekroner til drift.

Ak ja sådan fosser pengene ud af statskassen i det helt store køre rundt system indtil der ikke er flere tilbage til at fylde kassen op.

 

J.Jensen
24. jan 2012 kl. 17:18

Bondekone - jeg tror altså at du føler dig for meget trådt over tæren på landbrugets vegne - hvad tror du der sker med den eksempelvis grafiske virksomhed som bliver taget i at hælde kemi i kloakken?, eller den virksomhed som viser sig at have PCB i fugerne som overskrider de lovpligtige koncentrationer? Den første virksomhed får en kæmpe bøde, den anden får besked på at lukke til de har fjernet forureningen.

Jeg er helt enig med dig i at private husstande også har et ansvar for at passe på miljøet, men det er ikke en undskyldning at andre også "sviner".

Ved at undgå at gødske og sprøjte på arealer tæt på vandmiljøet, så vil jeg tro at man kunne reducere tabet af kvælstoffer betydeligt, og måske slippe for nogle af de generelle stramninger. Det er meget få landmænd som har styr på gødningssprederen, eller gyllen efter regn - jo længere fra vandmiljøet man gødsker jo mindre vil ende de forkerte steder.

Problemet er at erhvervet tror at alle andre skal løse miljøproblemerne, men det er ene og alene erhvervets ansvar. Så er i trætte af generelle restriktioner så hold gødningssprederen og gyllevogningen mindst 10 meter fra vandmiljøet.

 

 

bondekonen
24. jan 2012 kl. 14:05

J Jensen det jeg savner i hele den danske måde af forvalte de eu regler vedr dit og dat og de mange danske regler og hele den dansk fastsættelse af bødekataloget er at det for mig er i strid med det man med en langt ord kan kalde proportionalitetsgrundsætning. 

Du vil da ikke være i tvivl at en straf på kr 10000 og et fradrag på f.eks 3% i dit fradragret på egen bolig er helt ude i hampen når du har overtrådt miljøloven omkring bortskaffelse af miljøfarligt affald smidt 5 batterier i husholdningssækken og har hældt 5l terpentin og flere dunke med ikke lovlig ufortyndet plantegifte ud i kloakken.  Det er da også til skade for miljøet og vandmiljøet.

Det er der jo stadigt husejer der gør især når udhuse skal gøres rent. Det kan for nogle synes mere besværligt at køre ind til nærmeste genbrugsplads eller de har ikke længere den kommunale kasse mere til miljøfarligt affald. (Alene det burde udløse en straf - den skulle jo forebygge sikre at miljøet ikke lider overlast. 

Bræmmerne er jo sådan en sikring. Men andre lande har nedsat bræmmerne med henvisning til at udbringningsmaterialet idag overflødig gør denne sikring. Der sprøjtes idag mere præcist og gødskes mere præcis.  Jeg vil gerne se de husejer der bliver straffet hårdt fremover når alene en manglende kasse kan udløse sådan høje straf og ikke en egentlig konstateret miljøbelastning.

Så kan I sige hvad i vil. De af os bønder med et cpr nr, et cvr nr og et chr nummer bliver dømt efter en helt anden skale end resten af befolkningen.  Vi får jo alle sammen på den ene eller anden måde støtte fra samfundet. Nogen direkte andet indirekte. Alt noget der er besluttet i en demokratisk proces. Så er det da underligt at blot fordi støtten udbetales af eu til et erhverv at der hersker særlige regler og kræves en særligt lovlydig affærd på en række punkter som ikke har noget med selv støtten at gøre.

carsten
24. jan 2012 kl. 00:20

 @J.Jensen. Kan du lige redegøre for knivloven i forhold til dit forrige indlæg. Dernæst kunne jeg godt tænke mig at du vurderer miljøbelastningen af at en bræmme ikke nøjagtig er 2 meter bred i forhold til 1,95cm, når bræmmen andre steder er 2,5 meter bred. Gennemsnitsbredden er på 2,2 meter. Og lige for at slutte af så kunne jeg godt tænke mig en vurdering af de konsekvenser der opstår når en gravet grøft som skal bortlede vand fra 950 ha. får hævet bundkoten med 95 cm og drænrør som udleder vand fra 110 ha bliver dykket i forhold til overfladen på grøften.

J.Jensen
23. jan 2012 kl. 20:02

Det er vist ikke kun os som ikke ved hvad vi snakker om.

Sønderjyske landmænd må leve med oversvømmede marker efter et nederlag i Højesteret om grødeskæring af å.

 

Bondekone - hvorfor ikke holde sig på den sikre side, det er da også i landbrugets interesse at 2 meters bræmmerne ikke overskrides, eller vandmniljøet påvirkes negativt. Det er altså landmandens ansvar at gylle eller kunstgødning ikke rammer vandløbet.

Jeg synes da også at KO reglener er voldsomme - min erfaring er dog at regler opstrår når folk ikke selv kan finde ud af at holde sig et godt stykke fra grænsen - men at gå lige til den skab man bare nye regler og problemer for sig selv.

Poul
21. jan 2012 kl. 14:23

Det er en gang sludder og vrøvl J.Jensen og Joachim P. skriver - det fortjener ikke yderligere kommentarer 

bondekonen
21. jan 2012 kl. 13:41

J.Jensen wrote:

Det er da fint - jeg er nu ret sikker på at for hvergang L&F kan finde en sag hvor der måske er fejl, så kan der findes 100 hvor landbruget har overtrådt reglerne i forhold til vandmiljøet.

Så lad os komme igang, og få regningen gjort op - men husk at alle omkostningerne skal med, og ikke kun dem landbruget mener er relevante.

Når det så er sagt - så forstår jeg ikke at erhvervet fortsætte konfrontationskursen, istedet for at erkende problemerne og finde løsninger.

Jensen jeg ved ikke om du ved hvordan reglerne er og hvorledes man ved overtrædelser så bedømmer alvoren af disse.

Der er utallige regler som skal være med til at sikre vi får et bedre miljø, dyrevelfærd, natur etc. inden for landbruget. KO-krav. Der hvor kæden hopper af for dem der skal bedømme . Det er efter min mening at de ikke formår at bedømme alvoren af forselsen korrekt i forholdt til den skade der er opstået ved at reglen ikke er overholdt. Altså se på om det der skulle beskyttes har lidt skade og om blot reglen ikke er er overtrådt. 

Mange af disse KO-krav er af mere signalværdier for at sige til erhvervet det er hvad vi samfundet mener i bør overholde sådan at vi kan være sikre på en beskyttelse.

Jeg kan i den sammenhæng ikke lade være med at tænke på at der findes mange regler i samfundet, som har samme formål. Nemlig at sikre en bestemt adfærd. Men hvor samfundet først rigtigt griber ind med sanktioner når skaden er sket.

F.eks at en offentlig ansat møder hver dag 5 min for sent op på sit arbejde. Det kan være vedkommendes foresatte påtaler det eller  men som tiden går vænner man sig til det og den ansatte sige jo også han bare arbejde de 5 min længere. 

Men skønne dag går det galt. Det at han ikke var på sin plads kommer til at have alvorlige konsekvenser.

Først nu bliver forseelsen bedømt ud fra den konsekvens af overtrædelsen førte med sig. 

Min fornæmmelse med de mange KO regler er at vi landmænd bliver bedømt på hvad overtrædelserne kunne have af konsekvenser ifølge diverse beregninger som eksperter ikke er enige i. 

Vi kan sagtens i et samfund have regler og overtrædelse af disse sanktionæres hårdt. For eks fartgrænser. Der er der overhoved ingen tvivl om at overholdels af fartgrænser skal holdes. Men end ikke ved fart grænser har man en grænse. Alt efter risiko er der vedtaget flere grænser.  Selv ikke overholdelse af dem sikrer os mod alvorlige konsekvenser. 

Jeg kunne godt ønske mig en mere nuanceret bedømmelse af alvoren. .eks at en overskridelse af bræmmereglen på en strækning af  15m hvor der er pløjet 2 m for langt ind ikke giver så astronomiske høje bøder og sanktionæret så stramt. Ser man på  folk der overskrider fartgrænser med 10 km/t uden der sker uheld (farttkontrol) contra der hvor uheldet er sket med personskader til følge. Så vurderes selve overtrædelse også alvorligere. 

Ligeledes ville vi bruge samme sikkerhedsmargin som ved KO-kravene så burde vi sætte fartgrænserne væsenligt ned, idet det har vist sig at de ikke sikrer os mod personskader i trafikken. Selv om det er alvorligt så fristes man næsten til at sige: Ja især hvis man ønsker sammen trafiksikkerheds som man havde for 100 år siden så må der siges at der virkeligt skal strammes meget op. 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke