Finland satte i 2015 nummerplader på 6.617 traktorer, men kun 1.854 enheder var over 47 hestekræfter og 1.800 kg. Dermed faldt antallet af nyregistreringer med 12 procent sammenlignet med 2014.

- Faktisk er det det laveste antal nyregistreringer siden Anden Verdenskrig, fortæller Veikko Niittymaa, teknikjournalist hos det finske landbrugsmagasin Maaseudun Tulevaisuus til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dog fortæller han om stor fremgang til Valtra:

- Valtra har øget sin markedsandel markant til næsten 50 procent, som er det højeste siden 2001, og det tredjehøjeste nogensinde.

Han fortæller, at det helt klart er grundet de nye N- og T-modeller, som har solgt rigtig godt, og blevet taget godt imod på hjemmemarkedet i Finland.

I alt fik Valtra sat nummerplader på 907 enheder. Andenpladsen blev indtaget af John Deere, som med 235 enheder indtog 12,7 procent af markedet.

Dermed har Valtra solgt over tre gange så mange traktorer, og indtager hjemmemarkedet med stil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny spiller på markedet

2015 blev også året, hvor tyske Claas valgt at gå ind på det finske traktormarked.

- Kesko fik importen af Claas i oktober, og der vil vi helt klart komme til at se en spiller på det finske marked, som vil tage en stor markedsandel, spår Veikko Niittymaa

Indtil nu ligger Claas med seks enheder op 0,3 procent af markedet.