Den danske landbrugsjord er blevet mere værd.

Finanstilsynet har netop justeret sin værdisættelse af den dyrkbar landbrugsjord, og her opjusterer man priserne i flere dele af landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den største stigning er sket i området Lolland/Falster. Her vurderer Finanstilsynet, at landbrugsjorden har en værdi på 225.000 kroner per hektar mod tidligere 175.000 kroner per hektar - en stigning på 50.000 kroner.

I Østjylland værdisætter Finanstilsynet jorden til 160.000 kroner per hektar mod tidligere 145.000 kroner per hektar. Den tredjestørste stigning i værdisættelse er i Nordvestjylland, hvor priserne stiger med 10.000 kroner per hektar fra 140.000 til 150.000 kroner per hektar.

I følgende områder er værdisættelsen steget med 5.000 kroner per hektar: Himmerland/Thy/Mors/Salling, Midtjylland, Vestjylland og Sønderjylland.

I de resterende områder fastholdes værdisættelsen.

Ifølge Finanstilsynet baserer prisudviklingen på landbrugsejendomme og landbrugsjord sig blandt andet på regelmæssig kontakt til ejendomsmæglere, observationer i forbindelse med inspektioner samt deltagelse i Dansk Ejendomsmæglers årlige landbrugsseminar og andre fora.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Markedsovervågningen viser aktuelt, at antallet af faktiske handler med egentlige landbrugsejendomme, hvor der ses bort fra tvangssalg og tvangsauktioner, fortsat er lavt. Imidlertid viser markedsovervågningen også, at antallet af handler er svagt stigende, og at priserne i dele af landet - særligt på Lolland/Falster - er steget. På den baggrund er ha-priserne pr. ultimo juni 2014 justeret, skriver Finanstilsynet i sin vurdering.