På de fleste minkfarme har man en eller flere frysere, hvor man opbevarer forårshanner og dyr, der aflives af forskellige grunde, til senere pelsning. Det er dog ikke ensbetydende med, at man kan glemme alt om fryseren, når skindene er lagt på plads.

- Fryseren med dyr/skind til senere pelsning, bør ofres opmærksomhed. Vi ser en stigning i antal skadeanmeldelser hvor skindene er ødelagt på grund af optøning, og det er ofte ærgerlige skader, som kunne være undgået, siger Svend-Anker Worm fra Topdanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fryserne står ofte et sted, hvor man ikke kommer hver dag i stille perioder, men et lyn, der kortslutter relæet fra er nok. Mange avlere bruger gamle kummefrysere til formålet og vi ser da også, at nogle af dem, der står af er over 20 år gamle. Det er klart, at sådan et udstyr kræver opmærksomhed, især om sommeren i perioder med høje temperaturer.

- Mange af skaderne kunne være undgået hvis man dagligt eller bare hver anden dag, går forbi og tjekker, at den røde lampe stadig lyser. På de større farme, hvor der i løbet af foråret og sommeren opsamles mange skind, anbefaler Topdanmark, at man få en rigtig temperaturalarm, så man får en sms eller anden alarm, hvis temperaturen stiger, siger Svend-Anker Worm.