Der er få afgrøder, der maler landskabet på samme måde som en rapsmark i gul blomst, og i den tidlige sommer er det derfor let at se, hvor populær rapsen er i de danske markplaner.
Når høsten af de værdifulde frø skal i hus, er der dog to dominerende strategier at vælge imellem, og hvad er så det bedste valg?
Enten kan man skårlægge rapsen skånsomt og så høste frøene med en mejetærsker efter et par ugers vejring. Den anden mulighed er direkte høst, hvor rapsen kan nedvisnes med glyphosat og derefter høstes afgrøder med en mejetærsker.
- Den direkte høst er den nemmeste og billigste metode, men det kræver, at marken er forholdsvis ens modnet, og at du råder over det rigtige udstyr, siger Thomas Laugesen, der er planteavlskonsulent hos Østdansk Landboforening, og fortsætter:
- Hvis man skårlægger, så er det en fordel, hvis marken er uens modnet, og der er meget ukrudt, herunder kamile, der kan give høstproblemer. Samtidig vil høst efter skårlægning også være med til at presse vandprocenten ned.
Der er mange ting at tænke på, hvis man skårlægger sin raps inden høst.
- Det er en dyr omgang at få skårlagt, og jo større skærebord man bruger, jo større er chancen for, at man får lavet nogle bunker i sit skår. Det stiller store krav til manden i skårlæggerens evner til at køre, for hvis man får lavet bunker, så er det svært at få rapsen tør nok. Samtidig er det utroligt belastende for mejetærskeren at tage en stor bunke ind. Det handler om at få lavet så jævnt et indtag som muligt, forklarer Thomas Laugesen.
Mere direkte
Når man vil høste direkte i rapsen, skal man bruge et skærebord med sideknive, og måske lægge ekstra bundplader i de skærebord, som ikke har en knivgang der forskydes langt nok fra snegl til kniv. Det er også vigtigt, at man har den rigtige sprøjte til nedvisningen.
- Hvis man har en sprøjte på omkring 12 meter, er det min vurdering, at man simpelthen vil lave for meget afgrødeskade til at det kan betale sig, at man nedvisner. Hvis man derimod har en sprøjte på 24 meter eller større, så begynder det at give mening, forklarer Thomas Laugesen.
I Østdansk Landboforenings område er der en klar tendens til, hvilken rapsstrategi folk vælger.
- I vores område vil jeg tro, at 80 procent høster direkte og 20 procent får skårlagt. Indenfor de sidste ti år, er det gået fra 60-40 til 80-20. Det handler om, at der er kommet større mejetærskere, der har motorkraft til at trække sideknive på skærebordet, så man kan køre i rapsen uden væsentligt motornedsættelse. Samtidig passer den direkte høst nogenlunde ind i høsttidspunktet efter frøgræs, så man kan tage raps, inden man går i kornet, forklarer Thomas Laugesen.
En af udfordringerne ved direkte høst kan være, hvorvidt rapsen skal tørres, inden den kan bruges. Det kender man også til hos Østdansk Landboforening.
- Hvis man har skårlagt rapsen, er det normalt ikke nødvendigt med tørring efter høst. Det kan det dog være - afhængigt af året - når man har høstet direkte. Min vurdering er dog, at de fleste af vores landmænd kører rapsen direkte til grovvareselskabet fra marken, og så tager de den tørringsudgift, der må komme. Det giver dem en fleksibilitet, fordi de ikke selv behøver at have lager- og tørrekapacitet til rapsen, siger planteavlskonsulenten.
Selvom flere og flere vælger den direkte høst, er det dog afgørende, at man har den rette sort på marken, før det kan lade sig gøre.
- Hvis man ikke skårlægger sin raps, og der kommer hård blæst, kan rapsen drysse. Det kan nemt koste et udbyttetab på 50-60 procent, men meget af det kan man hjælpe med sortsvalget, hvor man skal have fat på en sort med skulpeopspringsresistens, lyder rådet.
