Kent Skaaning er drivkraften bag det decentrale biogasanlæg ved Hemmet i Vestjylland. Foto: Jens Frandsen.

Væk med gylletransport og gasmotor

Et biogasanlæg vil være rentabelt, når fordyrende elementer som kørsel med gylle og gasmotor i biogasanlægget skæres væk

Jens Frandsen  20.09.12 | 16:28

Svineproducent Kent Skaaning har store forventninger til det decentrale biogasanlæg, som han sammen med en flok ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune står bag.

- Vi har kombineret gårdanlæggets fordele med centralanlæggets fordele, siger Kent Skaaning, der har 15 års erfaring med eget biogasanlæg på bedriften i Vestjylland.

Der er ingen gyllekørsel, idet leverandørerne pumper gyllen hen til biogasanlægget, for netop kørslen er for Kent Skaaning ødelæggende for økonomien i et biogasanlæg.

- Et centralt anlæg kræver transport af gylle, og det skal vi undgå, for det er dyrt og besværligt. Derfor valgte vi et decentralt anlæg, hvor tre bedrifter via rør pumper gylle fra 1.000 DE til anlægget.

Kent Skaaning har også fravalgt gylleseparation, da han ikke har fundet metoden rentabel. Tidsforbruget er efter hans mening for stort.

- Jeg har endnu ikke set noget, der kan konkurrere med en gylletank, siger han.

Og for at forenkle tingene så meget som muligt, har man valgt den gasmotor fra, der normalt leverer strøm og varme på andre biogasanlæg.

- Et gårdanlæg kan let tabe halvdelen af sin energi ved, at overskudsvarmen fra kølingen af gasmotoren ikke kan afsættes helt og holdent.

Et dagligt tilsyn

En stribe varmepumper tager sig af opvarmningen af gyllen, og med overskudsstrøm fra de nærliggende vindmøller kan udgiften til varmepumperne holdes nede.

Kent Skaaning forventer, at anlægget kan nøjes med to dage om ugen, hvor der kræves mandskab, men at det ellers er det nok med et dagligt tilsyn.

Ved at holde mandskabet nede på et minimum regner han med, at leverandørerne kan have et overskud på 500 til 1.000 kroner pr. DE.

Selv skaffet kapital

Det har taget tre år fra idé til driftsklart anlæg, og da de etablerede pengeinstitutter ikke har vist synderlig interesse for at finansiere biogasanlægget, har leverandørerne med Kent Skaaning i spidsen selv sørget for at få skaffet den nødvendige kapital.

Biogasanlægget har kostet omkring 15 millioner kroner med grunden.

- EUDP (Energiministeriets udviklings og demonstrationspulje) har givet seks millioner kroner til biogasanlægget, og i den forbindelse oprettede vi selskabet Combigas, idet kommunen ikke kan få penge til selve opførelsen af anlægget, fortæller direktøren i Combigas, Klaus Høgh.

- Til gengæld bevilgede EUDP 10 millioner kroner til Bioenergi Vest til den 35 kilometer lange gasledning, der skal føre gassen til Skjern Fjernvarme, tilføjer han.

Bioenergi Vest er et delvist kommunalt selskab, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune ejer 50 procent af aktiekapitalen, mens Vestjysk Landboforening og Erhvervscentret tegner sig for hver 25 procent.

Relaterede artikler

Tags