Som en refleksion af at være i front, når det kommer til kvalitet og ydeevne indfører Väderstad nu livstidsgaranti på diske. Hvis en disk går i stykker i sin levetid, erstatter Väderstad den uden omkostninger.

- Vores egen produktion af sliddele er unik på markedet og giver os fuld kontrol over produktionsprocessen. Vi er sikre på kvaliteten af vore produkter og vi vores kunder skal føle sig trygge ved valget af Väderstad som leverandør, siger Mattias Hovnert, Sales & Marketing Director, på Väderstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Väderstad diske er fremstillet af højkvalitets V-55 svensk stål på den af Väderstad 100 procent ejede fabrik SPH (Svensk Presshärdning), som ligger tæt på fabrikken og hovedkontoret i Sverige. Produktionen afspejler samme kvalitetsfilosofi som Väderstads øvrige produkter, der tilsammen garanterer den bedst mulige værdi på markedet.

- Når du bliver ved med at passe din Väderstad maskine med slidstærke, ægte kvalitetsdele fra Väderstad, sikrer du, at din maskine opretholder den ydeevne og de arbejdsresultater, som den havde fra starten, siger Mattias Hovnert, og tilføjer:

- Resultatet er lavere omkostninger pr. hektar, og en maksimering af gårdens økonomi.

Väderstads livstidsgaranti på diske gælder diske købt fra årsmodel 2018, produceret fra oktober 2017. Alle originaldiske fra Väderstad er mærket med "V-55".