Hvad ligner det, at et kort over områder med dispensationsgaranti udsendes få timer før, MFO-afgrøderne skulle være sået for at opfylde tidsfristen? Hvad ligner det at kræve detaljeret bevisførelse for dispensationsbehovet, når enhver ved - og kan se - at fristen de fleste steder er umulig at overholde? Det er et umenneskeligt tyranni, som er udøvet af myndighederne i denne sag.
Hvor er den nye minister, Eva Kjer Hansen (V) henne i sagen? Hvorfor har hun ikke dikteret anstændig behandling af landmændene?
Er embedsmændene for stærke? I givet fald tyder meget på, at der virkelig er behov for oprydning i det nye superministerium under Eva Kjer Hansens ledelse.
Behovet for oprydning bekræftes af, at det samlede landbrug og alle erhvervets kompetente eksperter nærmest har slået i en dyne i forsøget på at forklare embedsmænd i ministerierne, når forskellige love eller administrativt fastsatte regler slet ikke giver mening - og er umulige at efterleve.
Rent menneskeligt er det uværdigt at være underlagt regler, der ikke kan overholdes.
Man fornemmer også i denne sag en herremandsmentalitet hos en del af embedsstanden - og nogle politikere. De optræder næsten som om, de med regler og forordninger tror, at de kan diktere naturgivne vilkår - nærmest som Vor Herres forlængede arm.
Hvem andre end den slags bedrevidende embedsmænd og politikere kan ellers forestille sig at kunne styre naturens luner så detaljeret, så man kan sætte dato på aktiviteterne i markerne?
Enhver landmand ved, at man er underlagt jordbundsforhold, lokalt klima og tilfældige vejrforhold. Blot et enkelt læhegn kan have betydningen for den enkelte marks klima. Og en enkelt regnbyge kan udskyde markarbejde i mange dage.
Stenbroens cafépiger og -drenge med fine stillinger i ministerierne tror - som en hær af Erasmus Montanuser - at de ved bedre end de simple bønder...
Det gør de selvfølgelig ikke. Tværtimod. Og derfor er det også absurd at opleve de seneste ugers debat om tidsfristen for at så MFO-afgrøder. En fast dato er i sit udgangspunkt en tosset idé. Men endnu mere tåbeligt er det, at datoen ikke blot rykkes administrativt, når virkelighedens forhold afslører problemet. Her havde det pyntet, hvis ministeren havde grebet ind og sat embedsmændene på plads.
