Efter 3 møder med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt havde repræsentanterne fra de 12 landbrugsforeninger, hvis medlemmer bliver ramt af gasledningen Baltic Pipe, endnu ikke fået et klart svar på, om ministeren vil hjælpe lodsejerne. I sidste uge kom der brev fra ministeren om, hvor det fremgik at han ikke vil gøre yderligere i sagen. Det betyder, at lodsejerne ikke skal forvente at få bedre erstatninger end den, der sædvanligvis gives - og det på trods af anlægsarbejdets omfang.
Foreningerne havde arbejdet på en aftale med en bedre servituterstatning end den, der gives i forbindelse med langt mindre omfattende intrastrukturprojekter. Men det har ministeren altså ikke ønsket at se på, og det får foreningerne til at sende en skarp kritik af ministeren.
Udover møder med den ansvarlige minister har foreningerne siden foråret 2017 haft en fornuftig dialog med Energinet om de vilkår, som gasledningen skal lægges på. Det drejer sig for eksempel om, hvor dybt ledningen skal ned i jorden, og hvordan drænledninger skal genetableres efter gravearbejdet. Men spørgsmålet om erstatning til lodsejerne vil hverken Energinet eller ministeren tage stilling til, og henviser begge til, at erstatningerne fastsættes i forbindelse med ekspropriationen. Men det får foreningerne til igen at kritisere projektet, og den måde man behandler lodsejerne på:
-Ministeren har gentagne gange sagt, at Baltic Pipe ikke blot bliver til gavn for hele Danmark, men også en god forretning. Men alligevel er der ikke afsat penge til at give lodsejerne erstatning for de begrænsninger, der bliver lagt på deres ejendom. Det er fuldstændig uhørt, lyder det fra landboorganisationerne, der kalder det for mere end almindelig dårlig stil, at ødelægge arealer for hundredvis af lodsejere for at tilgodese andre landes interesser.
- Det er fuldstændigt uhørt og man tromler hen over lodsejere og ødelægger både jord og ejendom for at tilgodese andre lande og for at hver husstand kan spare 125 kr. i tarif, lyder kritikken fra de landbrugsforeninger, hvis medlemmer bliver ramt af projektet.
Ingen aftale om gæsteprincippet kan tvinge lodsejerne til individuelle retssager
Gasledningen forventes at blive lagt uden gæsteprincippet, der betyder, at ledningsejer er gæst på lodsejerens jord og derfor skal tage visse, udvidede hensyn til lodsejeren. Men meget tyder på, at Baltic Pipe vil fravige gæsteprincippet, og det betyder, at Energinet ikke skal tage de samme hensyn til lodsejerne, som ellers. Og sammenlagt med de begrænsninger ledningen i øvrigt giver vil Baltic Pipe betyde en markant forringelse af ejendomsværdien, men det kompenseres lodsejerne altså ikke for.
Samtidig har foreningerne også forsøgt at lave en procesaftale med Energinet som vil betyde, at lodsejerne i Baltic Pipe vil blive omfattet af den retssag, som landbruget har anlagt mod Energinet for at fravige gæsteprincippet ved etableringen af vindmølleparken Kriegers Flak. En procesaftale ville betyde, at lodsejerne i Baltic Pipe kan blive omfattet af resultatet i den anden retssag.
- Når Energinet ikke vil lave en procesaftale betyder det, at hver enkelt lodsejer skal lægge sag an mod Energinet, hvis de vil ikke vil acceptere, at gæsteprincippet er fraveget, det er lodsejernes eneste mulighed for at klage, siger advokat Søren Nørgaard Sørensen fra Hjulmand Kaptain, der er advokat for de 12 landbrugsforeninger og som også fører sagen om Kriegers Flak, og fortsætter:
-Det er fuldstændig uforståeligt, at Energinet ikke vil lave en procesaftale sådan som de har gjort med lodsejere i sagen om Kriegers Flak.
