Finansminister Bjarne Corydon (S) sætter i et svar til Henrik Høegh fra Venstre spørgsmålstegn ved den længerevarende beskæftigelsseffekt af at ændre harmonikravet fra 1,4 dyreenheder til 1,7 dyreenheder. Landbrug & Fødevarer vurderer, at ændringen af harmonikravet vil øge svineproduktionen med 1,5 millioner svin, og en øget eksport på 2,2 milliarder kroner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet det til omkring 2600 ekstra arbejdspladser.
Men ministeren advarer om, at der er "en del usikkerhed forbundet med effekten af det ændrede harmonikrav på svineproduktionen":
- Det er for eksempel usikkert, om potentialet for øget produktion vil blive fuldt udnyttet. Hertil kommer, at en øget produktion, som følge af harmonikravet, i et vist omfang kan ramme andre reguleringsbarrierer, eksempelvis krav om miljøgodkendelser, skriver ministeren.
Ingen varig effekt
Bjarne Corydon erkender, at hvis det på linje med Landbrug & Fødevarers vurdering forudsættes, at det ændrede harmonikrav medfører en permanent forøgelse af svineproduktionen på 1,5 millioner svin, vil det have "positive kortsigtede effekter på beskæftigelsen":
- Det vurderes, at beskæftigelsen øges med i omegnen af 2.000 personer, om end der som nævnt er risiko for, at beskæftigelseseffekten kan være mindre, hvis det udvidede produktionspotentiale ikke udnyttes fuldt ud. På længere sigt vurderes der ikke at være nogen varig effekt af det ændrede harmonikrav. På langt sigt er beskæftigelsen bestemt af den strukturelle beskæftigelse, og de ekstra arbejdskraftsressourcer, der tilføres til landbruget som følge af den højere produktion, er ressourcer fra andre erhverv. Det vil sige, der er alene tale om allokering af ressourcer mellem erhvervene, slutter finansministeren.
