Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ursus kan opleves på Hjørring Dyrskue

Af Morten Damsgaard - 15. jun. 2017 KL. 17:33

  • ww253711_1
  • ww253711_2
  • ww253711_3

Med Ursus Danmark som importør er det polske traktormærke tilbage i Danmark - og faktisk er der mere end traktorer bag navnet Ursus.

Anders Vestergaard Larsen fra Thorup i det nordjyske er begyndt med importen af det polske mærke, Ursus. Han driver forretningen AV Larsen og har gjort det i 10 år. Der er tale om en enemands-virksomhed, hvor Anders Vestergaard Larsen begyndte med køb og salg af brugte traktorer på cirka 100 hestekræfter.

- Det er dog blevet svære og svære at finde brugte traktorer i den effektklasse i en ordentligt stand og til en fornuftig pris, og en aften faldt jeg tilfældigvis over Ursus-traktorerne på internettet, fortæller den nordjyske traktorimportør, som har arbejdet fuldtid i sin forretningen siden 2014.

Han synes traktorerne så fornuftige ud og de passede netop i segmentet omkring 100 hestekræfter, hvor han selv havde svært ved at finde ordentlige brugte traktorer.

- Jeg tog kontakt til fabrikken og inden længde havde jeg fået importen, fortæller han, som har oprettet selskabet Urshus Danmark.

Vises på dyrskue

På Hjørring Dyrskue får de orange traktorer for alvor sin officielle primeire, og Ursus Danmark viser også andet maskineri fra Ursus.

- Faktisk producerer det polske firma også vogne, pressere, wrappere og andet maskineri, men indtil videre koncentrere jeg mig om vogne og traktorer, fortæller Anders Vestergaard Larsen.

Allerede nu har han indledt et samarbejde med Lars Studsgaard i Nørager, som er blevet den første forhandler af Ursus foruden AV Larsen selv.

- Vi tager det i små skridt og udvikler et forhandlernet langsomt - det skal helst ikke gå stærkere, end vi selv kan følge med, understreger han.

Low Cost

Traktorerne fra Ursus er sat sammen af anerkendte underleverandører som eksempelvis Perkins-motorer, Carraro- transmissioner og aksler.

- Traktoren ligger i den billige ende af skalaen, og det er netop dét, som gør traktoren attraktiv. Den skal ligge som et udenmærket alternativ til en brugt traktor af andet mærke, da prisforskellen ikke vil være ret stor.

AV Larsen fremhæver blandt andet klimanlæg, LED-lys og hitch-krog, som noget af det ekstraudstyr, man kan forvente sig af Ursus-traktorerne.

- Desuden producerer de også frontlæssere, som traktorerne kan leveres med. Der er i det hele taget tale om en traktor, som jeg tror vil overraske på det danske marked. Desuden er den 10 ton vogn, som jeg har med på dyrskuet helt sikkert også en overvejelse værd, da vognen både er udstyret med fransk bagsmæk, affjedret træk og bremser.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame