Det står sløjt til med at få folkeskoleelever til at vælge at vælge en ungdomsuddannelse på erhvervsskolerne. Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at færre end en ud af seks unge forventes at få en faglært uddannelse. Og det tal har ifølge erhvervsrådet aldrig været lavere. Samtidig er der et mange der falder fra på de gymnasiale uddannelser.
Bo Klindt Poulsen, lektor ved VIA University College og Ph.d. studerende ved Aarhus Universitet, arbejder med at forstå, på hvilken baggrund de unge i 8.-9. klasse vælger uddannelse, og hvad der skal til, får at få dem til at træffe nogle valg, der bygger på viden i stedet for mavefornemmelser.
De unge skal have mod til at turde stå ved egne valg og ikke lade sig styre af, hvad deres kammerater synes eller vælger.
Bo Klindt Poulsen - lektor ved VIA University College
- De unge skal konfronteres med verden og ikke tage beslutninger ud fra deres egen mavefornemmelse. Og det er ikke altid det bedste valg. Ens mavefornemmelsen kan eksempelvis være meget forskellig før og efter frokost, siger Bo Klindt Poulsen som et billede på, at mange unge reelt ikke tager stilling til, hvad det bedste valg er for dem selv.
Ikke som forældrene
Når de unge skal træffe valg, er det ifølge Bo Klindt Poulsen på baggrund af, at de enten ikke vil det samme som deres forældre, eller fra råd som familie eller venner giver dem. Men når de unge ikke selv har et ejerskab og en dyb forståelse for deres uddannelsesvalg går det ifølge forskeren galt. Det kræver i stedet et kendskab til håndværk, som de unge kun kan få ved selv at besøge virksomheder og danne sig deres egen meninger om fagene.
- De unge skal finde deres eget ståsted. Det handler om, at de skal undre sig over verden og stille sig selv spørgsmål som eksempelvis 'hvad er vigtigt for mig?', og 'hvorfor tager jeg det valg, jeg gør?', siger Bo Klindt Poulsen.
Sammen med tre kolleger har han udgivet en rapport kaldet 'Udsyn i udskolingen', der beskriver, hvordan uddannelsesvalg blandt elever i de ældste bliver truffet, og hvad der skal til for at de unges valg kan gøres bedre, til gavn for både dem selv og hele samfundet. En af konklusionerne, beskrevet i rapporten, er, at de unge skal ud på virksomhederne og efterfølgende stille spørgsmål til sig selv om deres oplevelser. Det skal få eleverne til at reflektere og i sidste ende træffe deres helt egne, personlige valg.
- De unge skal have mod til at turde stå ved egne valg og ikke lade sig styre af, hvad deres kammerater synes eller vælger, siger Bo Klindt Poulsen.
Ingen ja og nej spørgsmål
De unge glider, ifølge ham, med strømmen, når de tager uddannelsesvalg i folkeskolen. Og det er ensbetydende med at følge sine klassekammerater til et liv på en gymnasial uddannelse.
- Det er foruroligende, at så få elever på en ungdomsårgang vælger erhvervsrettede uddannelser, siger Bo Klindt Poulsen.
Oftest bliver de unge, ifølge ham, afkrævet svar fra både studievejledere og forældre, når de har været på virksomhedsbesøg. Typisk er det spørgsmål som 'Nå, var det noget for dig?', de unge blive stillet, men det er forkerte vej at gå, da det ikke lægger op til refleksion hos de unge. En vigtig del er, ifølge Bo Klindt Poulsen, at det ikke er den unges eget personlige valg, der er i fokus, men i stedet det, de har lært ved at snuse til et erhverv.
- Man skal finde ind til, hvad den unge har lært ved at være ude i virksomhederne med spørgsmål som, 'hvad lærte du om det at have et arbejde?', 'hvad lærte du om dig selv?' og 'hvilke forventninger og fordomme havde du, og blev de bekræftet?', siger han.
Her er det, ifølge ham, vigtigt, at de unge selv beskriver og reflekterer over det, de oplever, så de kan danne deres helt egne meninger og vælge rigtigt første gang frem for at famle i blinde og træffe dårlige uddannelsesvalg.
