- Vi oplever en stor interesse fra de unge, siger planterådgiver Kasper Kjær Jensen Sagro, der sammen med kollegaem Kirstine Damgaard Petersen, der har besøgt fem landbrugsskoler i det jyske.

- Det lader til, at vi fanger dem på, at vi kan være konkrete. Vi taler om dæk og dæktyper og tager dem med ud, graver et hul i jorden og lugter til den, siger han. Eleverne kan åbenbart godt lide, at de får nogle bud på, hvad de kan gøre og værktøjerne til det, siger Kasper Kjær Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en del af projektet, at vi skal besøge landmændene, og på denne måde får vi fat i en række kommende landmænd, som tilmed er meget motiverede for at passe på jorden og ikke har en masse vaner, siger han. Grundlaget for god avl begynder lang tid før, man starter såmaskinen, siger Kasper Kjær Jensen.

Som en del af undervisningsforløbet indgår også simuleringsprogrammet Terranimo, som kan simulere forskellige situationer og vise effekten af forskellige typer maskiner og jordbund.

Kirstine Damgaard Petersen har hæftet sig ved, at de unge som regel bliver overraskede over, hvor meget dæktryk og størrelse har af betydning for trykskader, brændstof og trækkraft.

- Vi er meget opmærksomme på, at det skal være brugbart og jordnært, her og nu, og derefter på længere sigt ved hjælp af blandt andet maskin- og kørselsstrategi. Man skal lade være med at ændre alting på en gang.

Stor praktisk erfaring

Lasse Steensen er en af de elever, der har oplevet besøget fra Sagro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, det var fint, at undervisning blev kombineret med at se på tingene helt praktisk, siger Lasse Steensen, der også syntes, det var godt at få belyst, hvilken skade det kan gøre, hvis man ikke tænker sig om, når man kører i marken.

Tankesættet var ikke så langt væk for ham, da de allerede har indført at køre i faste sprøjtespor på gården i Lemvig, som han arbejder på, ligesom al tung trafik foregår i såkaldte "plejespor".

Gården har desuden købt en mejetærsker med bælter for at reducere den skadelige jordpakning.

Morten Primdahl var også begejstret for at møde rådgivere med mere praktisk erfaring og stor viden.

- Det var tydeligt at mærke, at det var nogen, der arbejder med det hver dag, siger Morten Primdahl, der fik åbnet øjnene for at være mere opmærksom på, at kørsel med korn- og halmvogne og andre redskaber også er en belastning for jorden. Vi skal bare også lige huske på det, når høsten kører på højeste klinge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hen over vinteren skal Sagros's rådgiver besøge yderligere en række landbrugsskoler, ligesom flere maskinstationer har vist interesse for at få besøg.