Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

De unge Bygholm-elever gør noget ved klimaudfordringerne

Af MAN - 10. maj. 2019 KL. 09:50

Klima-demonstrationer, skolestrejker, nej tak til fly-rejser. Der er mange måder man kan vise bekymring for fremtiden og klimaet. Eleverne på Bygholm Landbrugsskole nøjes ikke med at vise deres bekymring og stille krav til politikere ? de går selv foran og er klar til at handle.

Klimaet i fokus blandt elever og studerende på Bygholm Landbrugsskole mandag 13. maj. Efter at Arla den 11. marts lancerede deres klimaudspil på Bygholm om en total klimaneutral mælkeproduktion i 2050, stod eleverne tilbage med spørgsmål om, hvordan de så rent praktisk kan bidrage til at nå det ambitiøse mål. Det er fint med klimastrategier, der sætter nogle ambitiøse mål, som skal være nået i 2030 og 2050. Men der er meget få konkrete anvisninger på, hvad man som landmand skal gøre på sin bedrift, for at bidrage til, at erhvervet når målsætningerne.

Klar til at skubbe den ældre generation Derfor trækker eleverne nu i arbejdstøjet.

- Vores elever er klar til at gå foran og sætte gang i nogle af de tiltag, der kan hjælpe med til, at landbruget når deres mål om CO2-neutrale produktioner, siger konstitueret forstander Lotte Ipsen.

- Landbrugseleverne har en stor teoretisk viden om biologi og klima, og så er de faktisk også i stand til at gøre noget ved det. De vil gerne være med til at skubbe deres ældre kollegaer, læremestre, arbejdsgivere og forældre, i den rigtige retning ved at foreslå nogle konkrete og overkommelige tiltag på de enkelte bedrifter, siger hun.

Klima-handlingsdag

Praktiske tiltag nu og i fremtiden Bygholm Landbrugsskole har derfor arrangeret en stor klima-handlings-dag. Her præsenteres eleverne først for nogle spændende indlæg fra forskellige faglige profiler, blandt andre Hans Roust Thysen, Afdelingschef hos Seges, Jens Christian Fly, der er regionschef hos Arla og Nicolai Nørregård, direktør for Danish Crown, der hver især har deres bud på, hvordan vi kommer i gang med at reducere landbrugets klimaaftryk.

Desuden kommer et par frontløbere inden for både svine- og mælkeproduktion, der vil fortælle, hvordan de har arbejdet med klimatiltag på deres ejendom, og hvordan de allerede er et godt stykke på vejen til et klimaneutralt landbrug. Og så skal eleverne i arbejdstøjet og udpege nogle konkrete tiltag på deres eget praktiksted eller deres forældres landbrug.

Målet er, at eleverne kan tage ud på deres arbejdspladser og sætte gang i nogle af de praktiske tiltag, der nemt kan sættes i gang uden de store investeringer. Og samtidig skal eleverne få inspiration til, hvilke nye teknologier, de skal arbejdes videre på for at mindske klimaaftrykket i hverdagen på landbrugene.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame