Med efterårets går vi også en tid i møde med svineinfluenza hos grise. For at mindske spredning rundt i besætningen, skal landmanden være opmærksom på god smittebeskytelse.

På svinekongressen i oktober kan man høre, hvordan man mindsker spredning af smitte. Svineinfluenza er vidt udbredt i de danske besætninger. Grisene får ikke nødvendigvis influenza i vintermånederne, men da det oftest er om vinteren, at mennesker bliver smittet med influenza ? og da en række af influenza-typerne kan smitte fra menneske til gris - er det vigtigt med god smittebeskyttelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det er vigtigt at have styr på ekstern og intern smittebeskyttelse for at mindske spredning af influenza-virus i besætningen. Udover at vi mennesker kan smitte grisene med influenza, så kan grisene også blive smittet via luften og via indkøbte dyr, fortæller Charlotte Sonne Kristensen, dyrlæge i SEGES Svineproduktion.

Ikke farligt for grisene

?Den kommende influenza-periode starter jo lige om lidt, og til Svinekongres 2018 kan man høre, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på influenza, og hvad man kan gøre for at mindske spredning af virus i besætningen. Influenza er i sig selv ikke farligt for grisene, men andre luftvejslidelser kan forværres af influenza, og derfor skal man gribe ind?, forklarer dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen.

Svinekongres 2018 bliver afholdt i MCH Herning i dagene 23.-24. oktober.