For cirka to og et halvt år anmeldte bestyrelsen i den daværende Næsbjerg Foderstofforening A.m.b.a. en medarbejder i afdelingen i Nordenskov til politiet for underslæb for mellem en til halvanden million kroner ifølge formand Leif Haubjerg fra Vestjyllands Andel i Ringkøbing, der har arvet sagen.

Det skriver JydskeVestkysten. Mediet har talt med politiet, som bekræfter, at den hovedmistænkte er død.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan bekræfte, at han er afgået ved døden, siger Carsten Arentoft Andersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til mediet og fortsætter.

- Det kan være, at der er andre personer, som indgår i sagen. Indtil det er efterforsket, kan vi ikke træffe en afgørelse, om sagen skal henlægges, siger Carsten Arentoft Andersen.