Den nystiftede forening Ulvefrit Danmark skal have ny formand grundet dødstrusler.

Den hidtige formand, Kim Paulsen, trak sig onsdag fra posten efter blot 14 dages virke. Over for TV 2 bekræfter han sin opsigelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ja, jeg har valgt at trække mig som formand, siger Kim Paulsen og forklarer nærmere om begrundelsen:

- Jeg har fået trusler, der ikke er særligt rare, og sammenholdt med det enorme arbejdspres, det kræver som formand, har jeg valgt at opsige stillingen, da jeg også har et fuldtidsjob som offentligt ansat, jeg skal passe.

Han vil dog fortsætte som menigt medlem af foreningen.

Kim Paulsen fortæller til TV2, at han i den seneste tid er blevet truet på livet via telefonen og er blevet kædet sammen med drabet på den ulv, der fandt sted den 16. april i Ulfborg.

- Jeg har modtaget to telefoniske trusler, hvor beskeden var klar: "Den ulv, der blev skudt i Ulfborg, det var din skyld ? og det kan gå dig ligeså". Sådan lød det ordret i telefonen, forklarer han over for TV 2.