Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Udvikling trods faldende minkomsætning

Af mbl - 19. jun. 2015 KL. 12:04

Den 15. juni mødtes mere end 100 minkavlere hos Heden & Fjorden til den årlige minkaften, hvor der var indlæg fra Heden & Fjorden og Kopenhagen Fur. Fokus var i år på, hvordan avlerne bevarer deres dygtighed og lyst til at fortsætte udviklingen på farmene.

Hos Heden & Fjorden afholdt man den 15. juni en minkaften, hvor mere end 100 minkavlere fik fagligt input.

Driftsøkonomirådgiver Christian Primdahl fra Heden & Fjorden præsenterede årets helt friske minkanalyse, som viser et fald i såvel indtægter som omkostninger i 2014.

- Skindprisen er gennemsnitligt faldet med 47 procent i 2014 i forhold til 2013, og derfor er det i højere grad vigtigt at have fokus på potentialer, som kan bidrage til at øge indtjeningen. Forskellen i prisen på de danske og udenlandske skind stiger relativt mere i danskernes favør, hvilket viser at de danske skind er og bliver et bedre kvalitetsprodukt, sagde Christian Primdahl.

Høj kvalitet

Bestyrelsesformand for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, fortalte om den høje kvalitet af de danske skind. Det er selvfølgelig vigtigt at have fokus på omkostningerne;,men det er samtidig vigtigt ikke at spare sig ud af krisen, så man mister kvaliteten i skindene, når de gode år kommer. Tage Pedersen fortalte også om sin egen bedrift, hvor fokus blandt andet er på tre parametre: frugtbarhed, størrelse og kvalitet.

Michael Sønderup fra Kopenhagen Fur påpegede, at rigtig mange avlere er dygtige til én enkelt af de tre parametre, færre er dygtige til to af parametrene, og næsten ingen er helt i top på alle tre parametre. Michael Sønderup fortalte, hvordan avlsarbejdet har udviklet sig gennem de sidste mange år, og hvordan avlerne er dygtige til at ændre deres avlsarbejde, således at det er muligt at opnå de højeste priser i verden for deres skind. Efterspørgslen vil blive ved med at ændre sig, så det er vigtigt at følge udviklingen meget nøje og løbende tilpasse farmene.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame