Formanden for Dansk Vinavl Knud Zangenberg har også svært ved at få armene ned oven på årets høst af vindruer.

Det skriver DR Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I år kan du lave lige, hvad du vil med vinene, for druerne er så gode, at de ikke kunne være bedre, siger han.

Han håber, at det gode år kan trække flere medlemmer til foreningen.

- Der kommer mere økonomi i branchen. Flere vil måske gå fra at være hobbyavlere til erhvervsavlere, selvom det stadig er en investering.

Sidste år var et ringe vinår i Danmark, mens 2016 bød på rigeligt sol.

- Man troede jo engang, at vi ikke kunne dyrke vin heroppe nordpå. Men det kan vi, hvis bare der er nok sol, siger Knud Zangenberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De første vine med druer fra i år kommer på markedet til foråret.