Midtjyderne kan se frem til en kold tirsdag morgen med blot en enkelt plusgrad. Det kan - på udsatte steder - give reel frost i to meters højde, hvor den officielle temperatur måles. Det skriver meteorolog Thomas Mørk på vejr.tv2.dk.

- Det mest sandsynlige er dog, at vi får temperaturer lige over frysepunktet i luften, mens græsset meget vel oplever frost i morgentimerne. Det er det, vi kalder rimfrost, og det samme fænomen kan optræde på bilruderne, skriver Thomas Mørk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også sønderjydere kan få brug for vanterne tirsdag morgen, ligesom de indre egne af Fyn og Sjælland også kan få det koldt.