Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Udenlandske medarbejdere kan lære dansk hjemme på gården

Af mod - 9. feb. 2018 KL. 16:25

SLF har indgået et samarbejde med AOF Syd om danskundervisning til medarbejdere ansat i dansk landbrug. Aftalen skal hjælpe de udenlandske medarbejdere til at blive integreret i det danske samfund.

I SLF HR & Arbejdsgiverservice arbejder Frida Søllingvraa hver dag med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til danske landbrug. I den forbindelse har Frida kontakt med mange udlændinge, som ønsker et job i dansk landbrug.

For langt til undervisningen

Fridas erfaring er, at mange af de medarbejdere, der kommer til Danmark gerne vil lære dansk, både for at kunne kommunikere med danskerne i dagligdagen, men også for at kunne integrere sig i det danske samfund.

Ofte er udfordringen at de sprogkurser, der bliver holdt rundt omkring, foregår på tidspunkter og på steder, som gør det vanskeligt for landbrugsmedarbejderne at deltage.

SLF får en skype-idé

Denne problemstilling fik teamchefen for HR & Arbejdsgiverservice, Conni Tetens, til at gå i tænkeboks:

-Hvordan kunne man få undervisningen ud til landbrugsmedarbejderen i stedet for, at medarbejderen skal komme til undervisningen? Vi har nogle udenlandske medarbejdere, der gerne vil integreres og lære dansk. Men som bliver stoppet pga. lange afstande og skæve arbejdstider ? det er jo super ærgerligt, og det må kunne gøres bedre og lettere tilgængeligt, siger Conni Tetens.

AOF Syd er med

SLF henvendte sig til forstander Martin Carstensen ved AOF Syd, som straks var med på at lave et skypebaseret undervisningsforløb.

-Hos AOF har vi god erfaring med skypebaseret undervisning, dog primært 1:1 undervisning, men vi glæder os til at teste ideen med gruppe skype undervisning, som vi vurderer også kan bruges i andre brancher og sammenhænge, siger Martin Carstensen.

Planen er, at landbrugsmedarbejderen skal sidde hjemme hos sig selv eller hos landmanden og skype fra eget it-udstyr. En gang om måneden skal kursisten ind på skolen i Aabenraa. Hvis man er kommet til Danmark indenfor de sidste par år, er undervisningen gratis.

Første hold starter i foråret

SLF vil nu sammen med AOF Syd gå i gang med at finde 6-8 deltagere til det første hold, som starter op efter påske.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame