Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Udbyttemåling er krumtappen i grovfoderstyringen

Af Morten Damsgaard - 19. maj. 2014 KL. 13:02

  • MB05434512-1
  • MB05434512-2

Der er en lang række sidegevinster ved at lave udbyttemålinger i grovfoderet - noget mange mælkeproducenter ikke er klar over.

På Græsland 14 er der øget fokus på udbyttemåling.

Men er udbyttemåling overhovedet nødvendigt, og er det ikke bare en ekstra regning for at maskinstationen har købt noget udstyr, som ikke er nødvendigt på den nye finsnitter?

Svaret bliver præciseret på Græsland 14, og her får du et overblik over, hvad du kan bruge udbyttemåling af grovfoderproduktionen til.

For der er rigtig mange penge at spare ved at få lavet en udbyttemåling af grovfoderet.

- Det er krumtappen i grovfoderstyringen, og det giver en række sidegevinster, som er helt ukendte for mange, slår Peter Hvid Laursen fast.

Peter Hvid Laursen er konsulent for Videncenteret for Landbrug, Kvæg, og han arbejder meget med udbyttemåling i grovfoderet, og hvad data fra målingerne kan bruges til.

- Først og fremmest får mælkeproducenten vished for, hvad der kommer hjem i kørersiloen. Desuden er det vigtigt at bemærke, at der kommer data om de forskellige sorter og vished for, hvilke sorter der klarer sig bedst på hvilke marker, afhængigt af både græsblanding, men også jordbearbejdning og vedligeholdelse af afgrøden.

Peter Hvid Laursen påpeger, at det er skræmmende forskelligt, hvad udbyttet er fra mark til mark med de forskellige blandinger og sorter, og han opfodrer mælkeproducenter til at tage teknologien til sig for alvor.

Tjen flere penge

- Helt konkret kan foderrationen optimeres væsentligt, og der kan komme en mer-indtjening på 600 til 700 kroner mere pr. årsko, slår Peter Hvid Laursen fast.

Han uddyber, at majs og græs ikke koster det samme at producere:

- Ved at få udbytte-tal fra markerne kan areal og marker analyseres, og man finder måske frem til, at der skal mere majs til, måske mere helsæd, og på den måde kommer man frem til en foderration, som er billigere at producere, men fuldt ud lige så god.

Konsulenten gør opmærksom på, at mange mælkeproducenter ikke er klar over de store variationer i foderet:

- Først når planteavlskonsulenten får nogle konkrete data at arbejde ud fra, så kan konsulenten udnyttes meget bedre, og nye tiltag for at sikre højere udbytter kan iværksættes og vigtigst af alt: Udbyttet fra markerne kan efterfølgende kontrolleres.

Peter Hvid Laursen henviser til, at det eksempelvis kan være tilfældet, at der skal forsøges med en anden sort, en anden gødnings- eller sprøjtestrategi, anden jordbehandling eller lignende.

- Det er meget lettere at se, om de nye tiltag har været nyttige på bedriften, når afgrøden ensileres med udbyttemålere, og det giver i den grad også en tryghed over for mælkeproducenten.

Flere metoder

Der er flere måde at gribe udbyttemålingen an på.

- Den billigste måde er med maskinstationens udbyttemålere på finsnitteren, som er væsentligt billigere end investeringen i en brovægt eller en overkørselsvægt, som vejer de enkelte aksler separat, påpeger Peter Hvid Laursen.

En anden mulighed er vægt på vognen, og flere producenter er ved at have nogle løsninger klar, som man også kan regne med.

- Jeg har et eksempel fra en sønderjysk maskinstation, som kun har en usikkerhed på to procent med vægte på vognen, og det er fuldt ud acceptabelt.

Peter Hvid Laursen kan du også møde på Græsland 14.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame