Natten mellem mandag og tirsdag mistede Vestjylland Andel i Løvlund cirka 6.000 liter fyringsolie. Det oplyser Jyske Vestkysten.

Olien stod i en tank, der var gemt væk i en container med en betonklods foran, men det har ikke holdt tyvene tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Erling Christensen fra Vestjyllands Andel har tyvene brugt en times tid på at pumpe olien over i en lastbil.

Vestyllands Andel sælger pudsigt nok udstyr til sikring af olietanke, hvilket fremgår af firmaets hjemmeside.