Et sted mellem søndag middag og mandag morgen har der været indbrud i et værksted i Sdr. Resen, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Indbrudstyvene havde opbrudt en dør på ukendt vis og fået adgang til to maskinhaller.

Tyvene stjal to GPS-anlæg med skærme og ét GPS-anlæg uden skærm, som blev brugt til John Deere-traktorer. Samtidig blev der stjålet diverse værktøjsredskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værdien af de stjålne ting ligger på 300.000 kroner.