Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tyskerne skal svælge i dansk mad

Af kfp - 13. jun. 2018 KL. 14:41

Naboerne mod syd skal aftage endnu flere danske fødevarer mener L&F.

Tyskerne er vilde med danske fødevarer. Sidste år købte vores naboer mod syd varer for hele 28,6 mia. kr. fra den danske fødevareklynge. Det gør Tyskland til Danmarks ubetinget største eksportmarked. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressmeddelelse.

I årets første to måneder var eksporten til Tyskland på knap 4,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 71 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Landbrug & Fødevarer vil gerne øge eksporten til tyskerne yderligere. Derfor er erhvervsorganisationen lige nu på eksportfremstød i München sammen med 17 danske virksomheder.

Hos organisationen er fremstødet forbundet med glæde, hvis du spørger Mette Jasper Gammicchia, der er afdelingsleder for afsætning, ernæring & markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer.

- Vi glæder os til at synliggøre danske produkter på messen i München. Det sydlige Tyskland er stadig et ret uberørt marked for de danske virksomheder. Og 'Symposium Feines Essen und Trinken' er i høj grad et netværksarrangement for toppen af beslutningstagerne i den tyske detailbranche. De mødes en gang om året for at netværke med hinanden og for at få nyheder om branchen, skriver hun i en pressemeddelelse.

Er partnerland

I år er Danmark partnerland på det eksklusive symposie, hvor danske fødevarer bliver brandet overfor indkøbere og centrale beslutningstagere fra fødevarebranchens absolutte top i de tysktalende lande.

- Vi vil naturligvis benytte det ekstra fokus, som Danmark får ved at være partnerland til at præsentere smagsprøver på virksomhedernes varer og sørge for at skabe et mødested for de danske fødevarevirksomheder og indkøbere i den tyske dagligvarehandel, indenfor gastronomien og i industrien, siger Mette Jasper Gammicchia.

'Symposium Feines Essen und Trinken' koncentrerer sig om en foredragsrække, hvor blandt andet temaet 'Digitalisering indenfor fremtidens fødevarer' bliver diskuteret.

Symposiet afholdes for 28. gang, og arrangørerne regner med, at omkring 2.000 personer vil besøge netværksarrangementet fordelt over de to dage, det foregår.

De 17 deltagende, danske virksomheder spænder vidt fra kød, ost og grøntsager til kage, snacks og brød og er følgende:

Arla, Aarhus, AquaPri, Frederiksværk, Danish Crown, Randers, Danæg, Roskilde, Gasa Odense, Møllerup Gods, Rønde, Royal Greenland, Svenstrup, Raw Snacks, Aarhus, Scandic-Food A/S, Vejle, Nordex Food A/S, Dronninglund, CO-RO, Frederikssund, Retap ApS, Agerskov, Dan Cake, Give, Orkla Foods, Taastrup, House of Original ApS, Aarhus, Kohberg, Haderslev og House of Denmark, Vejle.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame