De skærpede fosforlofter, der blev indført 1. august i år, volder store problemer for især svineproducenter i de såkaldte fosforfølsomme områder. Det skriver LMO i en pressemeddelelse.

Med et slag måtte svineproducenterne nemlig kun udbringe 30 kilo fosfor per hektar mod 39 kilo per hektar uden for områderne. Men selv om det er en stor hæmsko for producenterne, er der en hjælpende hånd at hente i form af type 2-korrektioner, fortæller Jakob Ulstrup, som er planteavlskonsulent hos LMO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at lave en type 2-korrektion rammer vi et langt mere reelt og lavere fosforindhold per ton gylle, landmændene udbringer. Korrektionen betyder for den enkelte landmand, at han kan gå fra en situation med harmoniproblemer som resultat af de nye, stramme fosforlofter til en, hvor han har et harmonisk forhold mellem husdyrproduktionens størrelse og arealet til rådighed på bedriften, siger Jakob Ulstrup.

Flere penge på bundlinjen

Hvis produktionen er så effektiv, at den udleder mindre fosfor end de normtal, man ellers går ud fra, typisk 4,8 gram fosfor per foderenhed for slagtesvin, kan konsulenten dokumentere den faktiske udledning.

Dermed åbnes der op for en mulig korrektion, hvor landmanden må udbringe en større mængde gylle på samme areal, men som stadig holder sig inden for fosforgrænserne.

Og ifølge Jakob Ulstrup kan type 2-korrektionen give store besparelser for den enkelte landmand.

- Vi ser flere landmænd, særligt i de fosforfølsomme områder, som måske står over for at skulle bruge 15-20 procent mere jord for at kunne udbringe den nødvendige mængde gødning. Det kan nemt betyde, at en landmand måske mangler 20-30 hektar jord, siger Jakob Ulstrup og forklarer, at det kan gøre et stort indhug på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan gøre meget selv

Jakob Ulstrup bakkes op af svinekonsulent hos LMO Søren Andersen, som peger på, at den enkelte svineproducent selv kan gøre brug af flere forskellige greb for at mindske fosforudledningen i gyllen.

- De fosforfølsomme områder er et stort problem for de berørte svineproducenter, men fælles for dem er, at en stor del af dem vil kunne mindske deres fosforudledning ved at få optimeret på deres foderforbrug, siger Søren Andersen og fortsætter:

- De fleste svineproducenter kører eksempelvis med 100-200 procent fytase i deres foder. Men vi kan tilsvarende øge mængden af fytase med yderligere 100-200 procent, og det presser fosforudledningen en hel del ned. Der er som bekendt også forskel på mængden af fosfor i forhold til dyrenes alder, og ved at kigge på blandingerne, kan man også hente en del, siger han og opfordrer i samme ombæring landmændene til at tage fat på deres konsulent for at få gennemgået tallene nøje.