Trimbles udstyr virker med alle mærker, og nu er de populære Amazone-sprøjter med Amatron+ eller Amatron3-terminal også omfattet. Dermed kan disse sprøjter nu køre med GPS-sektionslukning, og derfor får ejerne af dem også fordel af at kunne bruge de tildelingskort, som styrer arbejdet i marken.

Netop nu er konsulent Henrik Rhode Nissen fra Geoteam ved at klargøre den første sprøjte i landet til det nye system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal til at opgradere den første Amazone-sprøjte nu, så landmanden kan komme i gang med at effektivisere sit arbejde i marken. Faktisk har vi haft udstyret til denne løsning siden Agromek sidste år, og folk har bestemt også være interesseret i den, men nu rykker de også på det, siger Henrik Rhode Nissen.

Den første Amazone-sprøjte med Trimbles styring er dermed snart på vej ud i marken. Den styres af Trimbles autostyringsskærme CFX og FmX samt af skærmene FM-750 og FM-1000. Senere på foråret kan den nye TMX-skærm også klare opgaven.

Tildelingskort kan man lave i for eksempel computerprogrammet FarmWorks eller downloade gratis på www.tildelingskort.dk.