Massey Ferguson har lanceret den nye MF 5610 Antarctica2 for at fejre, at en af virksomhedens traktorer i december sidste år nåede frem til Sydpolen.

Mellem november 2014 og januar 2015 var Trelleborg Massey Fergusons officiel partner for producentens traktorekspedition til Sydpolen,"Antarctica2". På den 2.350 kilometer lange ekspedition kørte 'Tractor Lady', Manon Ossevoort, en MF 5600-traktor til Sydpolen over farlig sne og is med et team af polareksperter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Campbell Scott, Massey Ferguson Director Marketing Services, fortæller:

- Ekspeditionen og traktoren erobrede hjerterne og fantasien blandt folk over hele verden, heraf mange landmænd, der kunne have interesse i at købe deres egen version af den helt fantastiske maskine. Rejsen til Sydpolen var en enorm og inspirerende præstation, og vi forventer en stærk efterspørgsel på denne Special Edition.

Til ekspeditionen havde Trelleborg udviklet specielle komplette hjul, både dæk og fælge, som gjorde det muligt for MF 5600-traktoren at klare de hårde vejrbetingelser og forhold på sydpolen.

- Dækkene fra Trelleborg udviste stor modstandsdygtighed og klarede de barske temperaturer med stor succes. Ikke alene frøs dækkene ikke til, men de forblev endda bløde og sikrede derved driftssikkerheden og komforten for chaufføren på hele turen. Den største udfordring for dækkene var "klatring" op ad gletsjere. Men, takket være det ekstra greb fra den ekstrem fleksible karkasse og det store fodaftryk, havde traktoren kun minimal hjulslip i bjergene, siger Campbell Scott.

- For at afspejle det flotte bidrag, som Trelleborg ydede for at sikre succesen ved Antarctica2-præstationen - den første traktor med hjul i stedet for bælter, der nåede frem til Sydpolen og sikkert hjem igen - vil der kun blive monteret dæk fra Trelleborg på Special Edition-traktoren, fortsætter Campbell Scott.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Paolo Pompei, President of Agricultural & Forestry Tires hos Trelleborg Wheel Systems, tilføjer:

- Samarbejdsaftalen mellem Trelleborg og Massey Ferguson på Special Edition-traktoren er et strategisk skridt videre fremad, hvor to virksomheder påtager sig arbejdet med at samarbejde om produktinnovation og markedsføring til fordel for deres kunder. Målet med partnerskabet er at kunne tilbyde kunder den nyeste og mest avancerede løsning, der er udviklet med henblik på at maksimere produktivitet og garantere ekstra brugervenlighed og komfort. Når vi ser på behovet blandt moderne landmænd og den fordel, det vil give kunderne, tror Trelleborg på fordelene ved et samarbejde mellem førende leverandører i landbrugsbranchen inden for alle aktiviteter, fra R&D til Marketing, siger han.

mbl