Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Traktoren kører uden baghjul

Af Morten Damsgaard - 14. jun. 2017 KL. 14:39

  • ww250757_1
  • ww250757_2
  • ww250757_3
  • ww250757_4

KH Løfter gør det muligt at afmontere baghjulene og stadig køre rundt med traktoren.

Om det er maskinstationen, som har en beskidt traktor efter endt majssæson, eller om det er maskinhandleren, som skal lave en grundig rengøring af traktoren før en adskillelse, så er baghjulene på traktoren altid i vejen.

Det var den sønderjyske Fendt-forhandler, Kaj Homilius, dog fundet en løsning på.

citat startcitat start

Faktisk er løfteren godkendt til løft af en bæltetraktor som en Case IH Quadtrac.

- Finn Homilius

citat slutcitat slut

- Vi kalder løsningen for KH Løfter, og består af en undervogn til montering i traktorens liftarme samt trækbom, og som betyder, at baghjulene kan afmonteres og traktoren stadig kan køre, fortæller Finn Homilius, som er medejer af den sønderjyske maskinforretning.

Til flere modeller

KH Løfter produceres i England, og Finn Homilius fandt produktet på en tysk maskinudstilling sammen med nogle medarbejdere.

- Vi kunne straks se ideen, og købte den første løfter på messen. Derefter fik vi forhandlingen af løfteren, og vi sælger derfor nu til hele Danmark, fortæller Finn Homilius, mens han viser løsningen frem på en 300-serie Fendt-traktor.

Men KH Løfteren kan meget mere end blot løfte de mindre traktorer:

- Faktisk er løfteren godkendt til løft af en bæltetraktor som en Case IH Quadtrac, så der er store muligheder i løfteren.

Produktet er også godkendt til transport af traktor uden baghjul helt op til 12 kilometer i timen.

Løfter i liften

Opbygningen af KH Løfteren er ret enkel. Løfteren monteres i traktorens liftarme, mens den stabiliseres mod traktorens trækbom med to spingler, hvorefter løfteren ligger an mod trækbommens underside.

- Det betyder, at når liften sænkes på traktoren, vil baghjulene løftes fra jorden. Dermed behøver man ingen donkraft for afmontering af hjulene, og man kan lynhurtigt afmonterer begge baghjul, og derefter køre på vaskepladsen for en grundig vask af traktoren, forklarer Finn Homilius.

Han påpeger, at løsningen dog kun fungere til traktorer med firehjulstræk.

- Da baghjulene løftes fra jorden, er det kun forhjulene, som sørger for træk fra traktoren til jorden, så løsningen fungere ikke til traktorer med to-hjuls træk.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame