Der bliver mulighed for at høre om de nyeste tendenser inden for planteavlen og blive opdateret med alt det nyeste, når LMO holder plantetræf på VidenCenterBygholm den 11. juni.

- I løbet af dagen bevæger vi os hele vejen rundt om planteavlen, og vi er klar til at fremvise spændende forsøg og nye resultater, som landmændene kan få gavn af, siger Lars-Ejler Hansen, chefkonsulent for LMO Planteavl.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Plantetræffet finder sted på VidenCenterBygholm, Hattingvej 24, Horsens, den 11. juni fra 13.00 til 21.00.

- Vi lægger op til en dag og aften med et højt fagligt indhold. Sidste år havde vi 500 deltagere, og med etableringen af det nye LMO venter vi at se rigtigt mange landmænd fra hele LMO’s område, siger planteavlschefen.

Der tages udgangspunkt i de forskellige afgrøder i de forskellige seancer. I løbet af dagen kan man således høre om vintersæd, vårsæd, raps, grovfoder og efterafgrøder. Konsulenterne vil på rundture i marken fortælle om planteværn, sorter, gødskning, afgrødevalg, etableringsmetoder og meget andet.

Randzone-debat

Ud over de faglige seancer med rundtur i marken kører der gennem dagen arrangementer i teltet på pladsen. Her kan man bl.a. høre om korn- og gødningsmarkedet, pesticidafgifter, kalkning og jordprøver ved DLG, ATR, Hornsyld Købmandsgaard og Danish Agro.

Der bliver desuden indlæg om randzoner ved Finn Pedersen, bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer og næstformand i LMO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

20 firmaer deltager i plantetræffet med information, stande og indlæg. De er repræsentanter for kemikaliefirmaer, grovvarefirmaer, sortsejere og gødningsfirmaer samt Hede Danmark.

Der deltager også tyske eksperter i efterafgrøder, som fortæller om de forskellige sorter og deres egenskaber.