Økologer skal fremadrettet overveje afgrøder og dyrkningsform, der kan klare sig i det ny klima og som giver mere robuste bedrifter.
Sidste vinter var hård, sommeren var ekstrem tør og efteråret lige nu mild. Klimaet er en stor udfordring for økologiske landmænd. På Økologisektionens årsmøde i Gråsten i dag fylder tørken og konsekvenserne af klimaforandringerne meget.
-Vi har høstet mange lærepenge denne sommer. Det er vigtig, vi får mere robuste bedrifter, der står på flere ben, og som derfor er mere økonomiske robuste, sagde Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i sin beretning på årsmødet.
Lige som landmændene er stærene skrupforvirret over klimaforandringerne.
-Stærene sidder i store flokke og holder møde og kan ikke beslutte sig for, om de skal flyve den ene eller anden vej. Hvad pokker er der lige der sker? Men hvis vi er udfordret, kan vi gøre en forskel ved at ændre noget. Og det er jo det, der er meningen, sagde Hans Erik Jørgensen.
For at komme i den rette stemning, spillede formanden Shu-bi-dua sangen Costa Kalundborg, der handler om klimaforandringer, hvor shubberne synger: Så er du træt af sydens sne og slud, så tag til det varme nord.
Mere foder på lager
Tørken har lært økologerne, at de skal have store lagre af foder og have forskellige afgrøder, der kan tåle vejrskiftet.
-Vi har virkelig lært, hvad rodudviklingen betyder for, hvilke afgrøder, der klarer sig, og hvilke afgrøder, der ikke gør, sagde formanden.
Han opfordrede alle økologer til at tage ansvaret for miljøet og blive bedre til at binde kulstof i jorden med klimavenlige sædskifter og jordbearbejdningsmetoder, og rode så lidt som muligt i jorden.
-Og så handler det i høj grad om, at vi skal blive bedre til at recirkulere restprodukter fra byerne og udnytte nye teknologier. For eksempel ved at udvinde grønne proteiner af græs og andre grønne afgrøder, så vi kan reducere importen af foderprotein fra fjerne lande og lave mere grøn gas herhjemme, sagde Hans Erik Jørgensen til de 100 stemmeberettigede landmænd og de øvrige fremmødte.
Økologisektionen under Landbrug & Fødevarer har et tæt samarbejde med Økologisk Landsforening. De to foreninger er sammen kommet med forslag til regeringens Vækstplan for dansk økologi. Forslag fra de to foreninger om klima- og naturtiltag er med i planen, der blev præsenteret i foråret.
-Forslagene handler om at lave naturtiltag på økologiske marker, der er større en fem hektar. Og så skal der indføres kulstofbindingskrav på økologiske bedrifter. Lige nu er vi sammen med ministeriet ved at afklare, hvordan de nye krav kan føjes ind i økologireglerne. Det forventes, at kravene bliver gældende fra 2020, sagde formanden i sin beretning.
Økologisektionen og Økologisk Landsforening lægger i disse måneder især politisk pres på at få nye midler til et økologiforskningsprogram. I øjeblikket er der afsat 25 millioner Kr. i 2018 og ingen midler i de efterfølgende år.
-Økologisektionen har holdt møde med alle forskningspolitikere på Christiansborg om sagen. Vi fortæller, hvor vigtig forskning er, hvis vi skal opretholde en konkurrencedygtig sektor samtidig med, at vi udvikler økologien videre i forhold til klima, dyrevelfærd og recirkulering, sagde Hans Erik Jørgensen.
Formanden opfordrede til at reglerne om omlægningstilskud til økologiske bedrifter ikke kun skal gå til nyomlæggere, men også til etablerede bedrifter som udvider.
-Det er meldt ud at der kun er tilskud til nyomlæggere i 2019. Det er ikke godt nok. Der bør afsættes de nødvendige midler til økologisk omlægnings- og arealtilskud til alle. Både eksisterende og nye økologer skal stilles lige.
Økologerne er utilfredse med at arealtilskuddet ikke bliver betalt til tiden. De seneste tre år har landmændene oplevet, at der går mange ekstra måneder, inden tilskuddet bliver udbetalt.
-Det er bare vigtigt, ikke mindst i år på grund af tørken, hvor mange er klemt på likviditeten, sagde formanden.
Danmarks økologiske areal er vokset med mere end 50 pct. de seneste seks år. Alene i år er der givet tilsagn om økologisk arealtilskud til 39.000 nye ha økologisk jord.
