Den danske økonomi bliver holdt i ro af sommervejret og en rolig eksport. Danmarks Statistik har lavet foreløbige beregninger for det danske bruttonationalprodukt for andet kvartal 2018. Det skriver MSN Business.

Danmarks Statistik melder selv, at der er tale om tidligere indikatorer, og at der er usikkerhed omkring tallene. De viser alligevel en svag vækst i økonomien på 0,3 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tørken kan komme til at sætte et synligt aftryk på bnp-tallene, som måske endda står til et direkte fald i tredje kvartal af den grund, siger Las Olsen fra Danske Bank i en kommentar.

- Lavere BNP på grund af tørke er forhåbentlig en engangsforestilling og ikke en tilbagegang af den slags, der i sig selv giver flere arbejdsløse, men det rammer indkomsten og derigennem også forbrug og investeringer i landbruget.

Usikkerheden omkring tallene er ifølge Danmarks Statistik 0,5 procentpoint i begge retninger, så der kan reelt set blive tale om en negativ vækst.