Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Top fem: Her er de mest læste artikler på Maskinbladet.dk i 2017

Af Anders Melchiorsen - 31. dec. 2017 KL. 10:04

Ud af de mange spændende historier fra året der gik, er her de artikler, der har været mest populære.

2017 har budt på mange interessante begivenheder, produktlanceringer og test af fede maskiner. Vi kan blandt andet se tilbage på et år med den store Agritechnica-messe, fusioner i maskinbranchen, pesticid- og økologidebat samt konkurser i landbruget.

Men hvilke historier har været de mest læste her på Maskinbladet.dk. Her har vi valgt fem historier ud, der virkelig har rykket, og som I derude har haft mest opmærksomhed omkring. Nu udløses spændingen, når vi her tæller ned.

Konkurs: Familie skylder godt 200 millioner kroner

På femtepladsen finder vi historien om en stor mælkeproducent og hans familie fra Mariager Kommune der i marts gik personligt konkurs med en gæld på omkring 200 millioner kroner. Læs den her.

Fik endelig fat i drømmetraktoren

På fjerdenpladsen er fortællingen om den drømmetraktor, Danny Steffensen fik fat i. Det var en ægte klassiker fra 1994 med autostyring. En John Deere 4955. Traktoren havde gået knap 6.000 timer og var blandt andet udstyret med 1050/50 R32 bagdæk og autostyring.

- Det er virkelig en fin traktor, og jeg har haft den i kikkerten i flere år, fortalte Danny Steffensen.

Læs historien her.

Maskinstation konkurs - men aktiviteter fortsætter

Den tredjemest læste historie var om Maskinstationen Mosegaarden ApS ved Ejstrupholm der blev erklæret konkurs. Det skete tilbage i begyndelsen af september. Det lykkedes at videreføre selskabet under en ny ejer. Den hidtidige indehaver af Mosegaarden ApS, Danny Bonn Pedersen, fortalte, at indsatsen med at redde selskabet lykkedes, og at aktiviteterne ville fortsætte i et nyt selskab med navnet Kjellerup-Mosegaarden Agro AS. Læs den her.

Jysk Maskincenter erklæret konkurs

Den næstmest læste artikel på Maskinbladets hjemmeside handler også om en konkurs. Den store Agco-forhandler, Jysk Maskincenter, gik konkurs tilbage i oktober. Jysk Maskincenter forhandlede både Massey-Ferguson og Fendt samt MI's produktprogram. I begyndelsen af november blev det afsløret, at Jysk Maskincenters tidligere domicil i Randers var blevet solgt til moderselskabet for HCP Danmark. Læs den her.

TA Agro konkurs

Den mest læste artikel handler om endnu en konkurs. Maskinstationen TA Agro blev erklæret konkurs i marts, oplyste konkursboets kurator, advokat Søren Christensen Volder. Så sent som i oktober 2016 havde TA Agro indkøbt hele 14 nye traktorer i én handel. Læs den her.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame