Tonsvis af bacon sendt i skattely
Den danske baconeksport til Storbritannien talte med, da skatteministeren afslørede megasummer mellem Danmark og skattely. 1.000 milliarder kroner er sendt til og fra Danmark.
Langt hovedparten af de 1.000.000.000.000 kroner (1 billion kroner), som ifølge Skat er drønet frem og tilbage mellem danske bankkonti og konti i skattely kan på forhånd tilskrives helt almindelig handel med store samhandelspartnere. Det skriver Epn.dk.
Lande som England, Østrig, Luxembourg, Schweiz, Hongkong, Letland og Litauen er nemlig med på Skats hemmelige liste over de transaktionsdata, som skattevæsenet har krævet udleveret fra cirka 20 af de største danske banker for perioden 2004-2009.
- Der er ikke noget i det tal, som forbavser mig, når man har taget et land som England med på listen. England er jo et stort eksportmarked for Danmark, og dermed tæller den danske svineeksport med, lige som der kan være store beløb i værdipapirhandel via Storbritannien, siger direktør i bankernes brancheorganisation Jørgen Horwitz til Epn.dk.









Skal artiklen forstås på den måde at alle pengestrømme bliver undersøgt? Også dem hvor man har købt varer i udlandet og pga momsregler ikke skal betale den udenlandske moms?. Det kan vel næppe kaldes at sende penge i skattely.
ER de store internationale selskabers også taget med? De har jo altid fuldt lovligt kunne sende penge ud af landet uden at skulle betale skat af fortjenesten først herhjemme.
Gad vide om de ikke drukner i oplysninger. Med nethandel vil er unægteligt være mange som også sender små beløb til udenlandske konti.