Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tönnies og Tican underskriver overtagelseskontrakt i København

Af Maskinbladet - 13. mar. 2016 KL. 14:37

  • ww192774_1
  • ww192774_2
  • ww192774_3

Alle relevante dokumenter i forbindelse med virksomhedsgruppen Tönnies overtagelse af Tican A/S er nu blevet underskrevet.

Søndag den 11. marts underskrev Clemens Tönnies, Tönnies forretningsfører Frank Duffe samt Ticans formand, Jens Jørgen Henriksen alle relevante dokumenter i forbindelse med virksomhedsgruppen Tönnies overtagelse af Tican A/S.

Tysklands største slagterivirksomhed med hovedsæde i Rheda-Wiedenbrück overtager Tican med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2015. Den 26. februar blev købet godkendt af de europæiske kartelmyndigheder. Tidligere havde andelsselskabet bag Tican allerede godkendt overtagelsen ved en ekstraordinær generalforsamling i december 2015. Det skriver Tönnies i en pressemeddelelse.

- Denne overtagelse er den største i virksomhedens historie til dato. Tican og virksomhedens tilknyttede markeder vil, ligesom det danske marked og de markeder i Storbritannien og fjernøsten, som Tican særligt henvender sig til, komme til at spille en betydeligt større rolle for Tönnies i fremtiden. Dermed sætter vi helt klart kursen efter vækst og internationalisering af vores virksomhedsgruppe, sagde Clemens Tönnies.

Tönnies vil investere vedvarende i Tican. Her er investeringer i produktionen og produktionsteknologien centralt, men der investeres også i afsætning, mærkerne og de enkelte produkter. Målet med investeringerne er især at øge Ticans produktivitet. Det er en af forudsætningerne for at få succes i den internationale konkurrence.

På produktionsområdet er målet med investeringerne i produktionsstederne først og fremmest forbedringer af processerne og den anvendte teknologi og dermed også produktionsstigninger. Dette vil på kort sigt også have konsekvenser for personalebehovet, men den planlagte vækst vil give flere arbejdspladser på mellemlangt sigt.

Grundlaget for Ticans vækst er desuden sikring af råvarer til produktionen. Her har Tican allerede et historisk meget nært forhold til landmændene. Denne gode forbindelse vil Tönnies gerne videreføre i form af et fair partnerskab og vil dermed også i fremtiden tilbyde de danske landmænd et ægte alternativ når det gælder markedsføring.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print