Brugen af pesticider er til offentlig debat i disse år, da det frygtes, at det kan ende i grundvandet. I Bæredygtigt Landbrug vil man gerne være med i debatten, men mangler fakta på bordet og har derfor samlet data på grundvandet.

- Hvis vi skal diskutere emnet, så lad os gøre det på et oplyst grundlag, siger Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Direktøren har derfor taget initiativ til at gøre tallene fra den såkaldte Jupiter-database mere tilgængelige. Jupiter-databasen indeholder målinger fra alle boringer. Bæredygtigt Landbrugs medarbejdere har trukket data ud af databasen og gjort dem overskuelige for enhver. Det skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelse.

Gamle levn spøger

Nutidens landmænd får ubrettiget skyld for resterne i jorden, mener Hans Aarestrup.

- De få steder, hvor noget måtte være observeret, gælder det naturligvis om at finde kilden. Men selv i de tilfælde skal vi huske på, at moderne sprøjtemidler er designet til at blive opløst i de øvre jordlag, og at det derfor typisk er fortidens synder, der spøger, når man taler om sprøjterester i vandet, siger Hans Aarestrup.

Tallene kan findes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.