Torsdag aften den 16. juni afholdte Ytteborg Forsøgsstation en velbesøgt planteaften med omkring 250 besøgende. De afholdte arrangementet i samarbejde med Byggeri og Teknik I/S, Vestjysk Landboforening, Lemvigegnens Landboforening, Heden og Fjorden.

Det var muligt for de besøgende, opdelt i hold, at komme rundt til flere forskellige poster, hvor der blandt andet kunne besigtiges forskellige parceller med vintersædsorter, forsøg med forskellige såtider, samt parcellerne i Vinterhvede Cup´en. Derudover var Carl Aggerbo fra Seges til stede og fortælle om CropSat og Farmtrackning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere på aftenen var der arrangeret demonstration af gødningsspredere.

Indstilling og spredebillede

Der var linet tre spredere op til aftenens kørsel ? en ny Bøgballe spreder, en Bredal spreder fra DLG og en Vicon spreder udlånt af en lokal landmand.

Aftenens forhold var på alle måder perfekt både for de fremmødte maskiner og demoen, men også for de besøgende, da vejret viste sig fra sin gode side med varmt og vindstille sommervejr denne juniaften.

- Baggrunden for at afholde denne sprededemo er, at I har fået mere gødning og mulighed for tilskud - derfor vi vil gerne have jer til at fokusere på korrekt indstilling og efterspredebillede ? så I får mest mulig ud af gødningen.

Setuppet af demoen denne aftenen var at vise spredernes evne til blandt andet at håndtere kantspredning og tilskuerne kunne på egen krop fornemme om det lykkedes at køre efter Flemming Hedegaards anvisninger, da alle havde fået udleveret sikkerhedsbriller og derfor kunne stå tæt på demoen.