Et eksempel er tilskuddet, man kan opnå, hvis man har marker nær ved sårbar natur og vel at mærke forvandler disse marker til natur, skriver Sagro i en pressemeddelelse. Så er man nemlig med til at skabe bufferzoner, der beskytter og skaber sammenhæng mellem den sårbare natur.

Torben Due fra Egtved fik ved den seneste ansøgningsrunde tilsagn om tilskud på 400.000 kroner for at lade 27 ha ekstensivere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hans marker ligger i det kuperede landskab omkring Egtved Å og Vejle Å, og hans arealer skaber nu sammenhæng mellem sårbare naturtyper i området.

Det føles som en gave

Da han i slutningen af 2017 overtog ejendommen i det naturskønne område, vidste han selvsagt ingenting om tilskudsordningen. Han blev ved et tilfælde opmærksom på muligheden, og miljø- og naturrådgiver Lisbeth Gliese fra Sagro udarbejdede på hans vegne en ansøgning.

- Det er da en gave, og det føles helt vildt. Jeg var også heldig, at tilskuddet til yngre landmænd blev hævet, lige før jeg etablerede mig, så det har givet en bedre start, siger han.

Vilkårene for støttekronerne er, at det tinglyses på ejendommen, at det er slut med plov og sprøjte for evigt. Det har Torben ikke svært ved at indstille sig på, for han har valgt at fortsætte den afgræsning, som også den tidligere ejer stod for.

Nu bliver det økonomisk muligt for ham at fremskynde en udvikling, hvor han udvider sin besætning og ser sig om efter naboarealer, hvor der er brug for afgræsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ret populær hos Vejle Kommune, fordi jeg er så ung, konstaterer han med et smil. Kommunen har planer om mere natur, og Torben Due vil ikke være bleg for på sigt at afgræsse 100 ha. I den sammenhæng er det rart at have en buffer til køb af dyr, skriver Sagro i pressemeddelelsen.

Torben Due er uddannet som landmand og agrarøkonom og driver i et deltidslandbrug med en besætning bestående af 16 anguskøer med opdræt.