I en henvendelse til Folketingets Miljøudvalg peger organisationen Skovdyrkerne på, at der i over 40 år er givet tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger rundt i det danske landskab.
Tilskudspuljen har de seneste år været på cirka 15 millioner kroner:
- Ordningen har været så succesfuld, at hver en krone har været brugt hvert år. Dette har medført 5.000 hektar små biotoper og cirka 27.000 kilometer læhegn. Hele ansøgningsarbejdet foretages af over 100 lodsejere i frivillige laugsbetyrelser over hele landet, og omkostninger til administration er således kun cirka 15 procent. Det gør ordningen helt unik, idet ingen andre ordninger sikrer, at 85 procent af tilskuddet går direkte til forbedring af naturen og tilmed med en stor frivillig indsats og således lokal forankring af projekterne, hedder det i henvendelsen.
Fjernet
Det understreges, at "det er ganske enkelt umuligt at få lige så meget natur for de samme penge andetsteds".
Ordningen hedder Landskabs og Biotopforbedrende Beplantninger og er nu fjernet fra det nyligt udsendte Landdistriktsprogram:
- Det betyder, at den ordning - der ubetinget giver mest natur for pengene - ikke længere eksisterer. På landbrugsjord plantes der stort set ikke et træ eller en busk uden tilskud. Uden tilskudsordningen vil det åbne land i fremtiden udvikle sig til store monotone intensivt dyrkede marker. Alternativt vil vi gå tilbage de til de billige enkeltrækkede nåletræshegn ? uden værdi for naturen. I stedet for danske løvtræarter ? med tilhørende høj biodiversitet - som plantes via tilskudsordningen.
Katastrofe
Skovdyrkerne kaldet det en landskabelig katastrofe og samtidig stærkt forringede vilkår for markvildtet, der er afhængig af de spredningskorridorer og levesteder, som opstår gennem de levende hegn og små remiser.
Ordningen indeholder desuden anvendelse af barjordsstriber og insektvolde med henblik på at tilgodese blandt andet agerhøne og hare, hvor populationen de seneste mange år er gået tilbage. Andre truede arter, som hasselmus og bier, der hjælpes gennem det specifikke plantevalg samt udsåning af tilhørende blomstrende afgrøder, får ligeledes forringede levevilkår:
- Vi er i gang med at tabe den succesfulde ordning på gulvet, der forbedrer biodiversiteten og æstetikken i det intensivt dyrkede åbne land. Den store frivillige indsats fra lodsejerne vil ikke kunne genetableres, når ordningen først er forsvundet. Vi bør derfor have ordningen tilbage i Landdistriktsprogrammet, slutter skovrider Rasmus Grønborg Bak fra Skovdyrkerne.
