I forårsaftensolen kommer John Deere 8370R med SyreN-anlæg samt en 25 ton Samson-gyllevogn med en 30 meter bom, susene på de nærmest uendelige grusveje i Holmsland i det vestjyske. Sættet fra bedriften Mogensgård ligner alle andre gyllevogns-sæt i Danmark, men der er én stor forskel på netop dette sæt.

I førerkabinen på traktoren sidder Jens Kjærgaard Vig, og han ved præcis, hvad han har i gyllevognen bag sig - og her er vi helt nede på næringsstof-niveau i form af kvælstof, fosfor og Kali.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Da gyllerøreren ankom til gylletanken, og havde rørt tanken op, kunne gyllemængden reduceres med 10 ton pr hektar.

- Jens Vig Kjærgaard, Mogensgård

Hemmeligheden ligger i en John Deere NIR-sensor, som er monteret på Samson-gyllevognens aflæsserør, og måler gyllen 4.000 gange i sekundet, under aflæsning.

rich-media-2
Gyllesættet hos Mogensgård består af en John Deere 8370R, SyreN samt Samson PG II 25 med 30 meter slangebom og naturligvis NIR-sensor.

- Gyllen i Danmark tildeles på marker ud fra N-værdien, men hvor meget N køres der egentligt ud på de enkelte marker? Er der nogle læs, som næsten består af rent vand? Sådan spørger Martin Hjort Kongsgaard, medindehaver af den vestjyske John Deere-forhandler, Herborg Smede- og Maskinforretning, som til sæson 2017 har i gang sat tre NIR-sensorer på gyllevogne i Danmark.

Fra førersædet i John Deeren kan Jens Kjærgaard Vig afslører, at N-indholdet bestemt ændre sig markant, fra tank til tank, og fra situation til situation, og det er ret tankevækkende.

Går 10 ton ned

Jens Kjærgaard Vig fortæller om et helt konkret eksempel, hvor man virkelig kan fornemme NIR-sensorens berettelse:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg startede med at køre gylle ud fra en gylletank, som endnu ikke var rørt op. Vi gav gylle efter den N-værdi, som marken skulle have, hvilket betød, at der blev udbragt 35 ton gylle pr. hektar.

- Da gyllerøreren ankom til gylletanken, og havde rørt tanken op, kunne gyllemængden reduceres med 10 ton pr hektar til 25 ton gylle pr. hektar med samme N-indhold, fortæller maskinføreren fra førersædet, mens endnu et læs gylle bringes ud.

rich-media-4
Her vises en mark, hvor gyllen angives i liter pr. hektar. Det ses tydeligt, at trækket med den gule markering, fortæller om væsentligt mere gylle udbragt i præcis dette træk kontra de øvrige - forklaringen skyldes, at gyllen i netop dette træk kommer fra en gylletank uden dug, og dermed er gyllen langt tyndere end resten af den udbragte gylle, som kommer fra en gylletank med dug.

Alle marker hos Mogensgård indtegnes i John Deere-terminalen, så alle traktorer på bedriften har samtlige marker i systemet, og sammen med udbringningen af gyllen, tegner John Deere-terminalen også et markkort, over de forskellige resultater, som systemet aflæser igennem NIR-sensoren.

Efterfølgende har man mulighed for at kigge på forskellige parameter på kortene, og Jens Kjærgaard Vig finder et markkort frem, hvor han har et overblik over antal læs, som er udbragt på marken:

- Marken har fået gylle fra dels en lukket gylletank og dels en åben gylletank. Man kan tydeligt se forskel på gyllen, og faktisk kan vi her på kortet se, at der skal tre læs gylle i hvert træk fra den åbne gylletank, mens der fra den lukkede gylletank blot kan nøjes med ét læs i hvert træk, fortæller Jens Kjærgaard Vig og dermed påpeger, hvor meget forskel der er på tilgængeligheden af kvælstof fra gylletank til gylletank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrol med kvælstoffet

Inden sæsonen begyndte for det nye gyllesæt hos Mogensgård, blev N-indholdet i bedriftens gylletanke målt op med Samson-gyllevognen.

- Da alle vores gylletanke er lukkede tanke, kan vi godt regne med N-indholdet målt i februar kontra en måling i april, fortæller han.

rich-media-6
Listen i Jens Kjærgaard Vigs hånd viser det præcise overblik over den mængde kvælstof, hver enkel mark skal have omkring hovedegendommen, og på den måde, kan man se, om der er kvælstof nok i den gylletank, som ligger i umiddelbar nærhed af markerne.


 

Når N-indholdet er kendt, samt tankens størrelse kendes, kan man med et let regnestykke finde ud af, hvor meget kvælstof hver enkel gylletank rummer.

- Vi ved også, hvor meget kvælstof, de enkelte marker, som ligger omkring de enkelte gylletanke kræver, og dermed kan vi lynhurtigt se, om gyllen rækker til de enkelte marker, eller om vi skal flytte rundt på gyllen, for at få den rette N-mængde på de enkelte marker, beretter gylle-chaufføren.

Bruges på flere køretøjer

Det er ikke kun John Deere-traktorer, som kan snakke sammen med John Deeres NIR-sensor på Samson-gyllevognen. John Deere har valgt, at udvikle systemet til samtlige traktormærker, hvis blot de benytter en John Deere 2630 terminal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-8
NIR-sensoren er monteret på gyllevognens afgangsrør, og kan efter endt gyllesæson afmonteres og eventuelt monteres på en John Deere-finsnitter.

- Der er dog den fordel på John Deere-traktorerne, at gyllevogn og traktor kan snakke bedre sammen. Det betyder blandt andet, at gyllevognen kan snakke sammen med traktorens transmission, og hvis NIR-sensoren registrer et højere N-indhold i gyllen, så øger traktoren automatisk hastigheden, og omvendt reduceres hastigheden også automatisk på traktoren, hvis N-indholdet falder, og der kræves flere ton gylle pr hektar, for at opnå samme kvælstofmængde, fortæller Martin Hjort Kongsgaard.

Han bemærker desuden, at efter endt sæson med gyllevognen om foråret, kan samme NIR-sensoren monteres på eksempelvis en John Deere-finsnitter, for på den måde at benytte samme NIR-sensor til måling af eksempelvis tørstof i græsset.

- NIR-sensoren kan også bruges stationært ved eksempelvis salg af afgrøder fra et biogasanlæg, fortæller Martin Hjort Kongsgaard.

- Gyllevognen er ikke mere besværligt at montere på traktoren end normalt, da det hele kører over Iso-bus, og derved blot kræver adgang til Samson SlurryMaster 8000-computer, som stort set alle nye Samson-gyllevogne leveres med, fortæller Martin Hjort Kongsgaard.

rich-media-9
Martin Hjort Kongsgaard bemærker, at systemet blot taler sammen med resten af traktoren ved hjælp af Iso-bus-stik. Samson Agro-terminalen taler dermed sammen med John Deere-terminalen ud fra de informationer NIR-sensoren sender til traktoren.