Straks man kommer ind i stalden hos Henrik og Erik Bligaard, lægger man mærke til roen og miljøet i stalden.

- Køerne blev sat ind i juni, og vi kunne straks mærke en stor forskel fra den gamle stald, fortæller Henrik Bligaard og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den gamle stald var selvfølgelig også presset, men jeg er alligevel imponeret over køernes reaktion. Luften er meget bedre, og man kan tydeligt se, at køerne ligger behageligt i de nye sengebåse med sand. Vi kan både se det på dyrene i stalden, men vi oplever det også tydeligt i malkestalden, hvor vi næsten aldrig ser optakt til yverproblemer. Det er helt fantastisk og udover, at vi sparer meget tid, giver det også en stor tilfredsstillelse under malkning. Desuden er celletallet raslet ned. I det hele taget har vi gjort alt, hvad vi kan for at fjerne stresspåvirkninger fra køerne. Klovbeskæreren kommer nu hver anden uge, og alt foregår roligt for dyrene.

Køerne går i to hold: drægtige og nykælvere. Herved er det synligt, hvem der skal have ekstra opmærksomhed.

Læs mere i Bovi

Læs mere om Vinkelvad og deres avlsarbejde i det nyeste nummer af Bovi, der udkommer fredag den 19. december.

Har du abonnement på bladet kan artiklen allerede nu læses på www.bovi.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her. Der kan bestilles abonnement på www.bovi.dk eller 7620 7970.