Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Tidssvarende andelsmodel?

Af Rasmus Dalsgaard - 19. maj. 2017 KL. 16:48

Nogle af landbrugets andelsselskaber er verdens mest taknemmelige virksomheder at drive, fordi det er selskabet selv, der fastlægger råvareprisen, mener Maskinbladets chefredaktør.

Andelstanken er nærmest synonym med dansk landbrugs udvikling de seneste 150 år og ikke mindst den internationalisering, som har gjort landbruget i lille Danmark til et betydeligt eksporterhverv. Det er derfor ikke unaturligt, at andelstanken for mange landmænd nærmest er hellig og ikke kan anfægtes.

Men skal man være lidt fræk, kan man sige, at nogle af landbrugets andelsselskaber er verdens mest taknemmelige virksomheder at drive, fordi det er selskabet selv, der fastlægger råvareprisen og i løbet af året justerer den løbende. Det er næsten ikke til at forestille sig så store regnefejl, at der kan blive underskud i sådanne selskaber.

Det derfor heller ikke overraskende, at det vækker forargelse hos formændene for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter samt Danske Svineproducenter, når andelsselskaberne praler med overskud. De mener, at overskuddet hører hjemme ud på landbrugene.

Formanden for mælkeproducenterne, Kjartan Poulsen, mener ligefrem, at tanken om, at selskaberne skal tage hensyn til landmandens bundlinje er forsvundet. Det synspunkt bakkes op af eksperten Egon Noe fra Syddansk Universitet. Han mener, at andelsselskaberne er blevet så store, at de ikke længere tænker på bundlinjen hos landmændene men hos andelsselskaberne selv.

Formændene for de to producentforeninger kritiserer i denne udgave af Maskinbladet, at de store andelsselskaber har haft vokseværk i en sådan grad, at den enkelte landmand bliver klemt - både økonomisk og demokratisk. Deres kritik er kras, og de sætter alvorligt spørgsmålstegn ved andelsselskabernes involvering i forretninger uden for Danmarks grænser.

Formanden for svineproducenterne, Henrik Mortensen, oplever, at der bliver et miskmask mellem, hvad primærproducenten ønsker, og hvad andelsselskabet foretrækker, fordi andelsselskabet har en interesse i at købe råvarer billigt for at kunne begå sig på et konkurrencepræget marked.

Det er dog ikke alle eksperter, der er enige i kritikken. Seniorrådgiver ved Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, mener, at andelsformen er en klar fordel for landmændene, for dermed sikres det, at den værdiskabelse og det overskud, der skabes fra stalddøren til forbrugerne til butikken føres tilbage til landmændene.

Til trods for, at en del af årets overskud i andelsselskaberne tilbageføres til primærproducenterne og en del af overskuddet noteres på navn i selskabet, er ejerskabet for mange landmænd blevet en fjern og abstrakt størrelse. Det bør selskaberne tage i betragtning, når strategien fastlægges.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame