Da første artikel i denne klumme så dagens lys den 14. december 2012, blev klummen af Maskinbladet introduceret som følger:
Maskinbladet indleder nu en serie, hvor advokat Jens Paulsen beskriver de muligheder, som er til rådighed for at overleve krisen.
I denne artikel, hvor artikel nummer 100 har set dagens lys, vil der blive fokuseret på fremtidige artiklers indhold og klummens gennemgående tema: Når krybben er tom set i forhold til landbrugets aktuelle udfordringer.
Signalværdi
Nogle har den opfattelse, at hvis man ikke er syg, så skal man nok blive det, hvis man kommer på sygehuset. Sådan kan det måske også fornemmes, hvis man gang på gang bliver konfronteret med noget, der egentlig er både ubehageligt og vel til syvende og sidst også uønsket på samme måde som sygdom, nemlig ondt i økonomien.
I en artikel i Maskinbladet 5. januar 2018 med referater af indlæg på et landbrugsseminar den 6.-7. december 2017, blev der refereret det generelle indtryk, at der var en behersket optimisme i landbrugserhvervet, men dog en optimisme i forhold til, hvad landbruget havde oplevet de senere år. Hovedbudskabet fra Seges var, at 2018 generelt ville blive et godt år for landbruget med fornuftig indtjening, men hvor det på daværende tidspunkt blev forudset, at den positive trend ville blive svækket allerede i 2019.
Forudsigelser til skamme
De optimistiske forudsigelser ultimo 2017 blev - kan man vel sige - overhalet indenom i løbet af 2018, der på den negative front overgik, hvad der var konstateret de senere år. Årsagerne var mange, nævnt i uprioriteret rækkefølge: faldende priser på blandt andet grise/svin, mælk og skind; frygt for svinepest og eventuelt konsekvenser heraf; sidst men ikke mindst for mange landmænd med planteavl den gode sommer med megen sol, men ingen regn. Hen over 2018 konstateredes faldende afsætningspriser, der resulterede i, at selv bedrifter, der oplevede et positivt første kvartal, forventer at komme ud af 2018 med underskud, og budgetterne for 2019 lover heller ikke godt. Landbrugets økonomiske barometer står derfor her ved årsskiftet 2018-2019 på økonomisk ustabilitet.
De overvejelser, jeg i begyndelsen af 2018 gjorde mig med henblik på at ændre klummens titel til noget mere, om ikke ligefrem solskinsagtigt, så dog ikke så dystert ud som "Når krybben er tom", har jeg foreløbig sat på stand by.
Det ændrer dog ikke på, at der fremadrettet også under samme klummeoverskrift vil blive bragt artikler, der ikke kun fokuserer på afviklingsdrift og røde tal, men også vil forklare eller beskrive andre retlige sammenhænge, der har betydning for landbrugserhvervet. Jeg forventer, at flere artikler vil have medforfattere eller i højere grad end hidtil være baseret på interviews med fagfolk.
Politikere og andelsselskaber
I forhold til de landmænd, der er udfaset, og som - uanset Nationalbankdirektørens profetier - vil blive udfaset, er det mit håb, at skatteministeren og beslægtede ministerier i 2019 vil konvertere ord til handling med henblik på tilpasning af lovgivningen, således at det bliver muligt at gennemføre afviklinger på en menneskelig måde, hvor der i tilknytning til afviklingen er mulighed for sanering i de berørte familiers økonomi. En ændret, harmoniseret lovgivning af de insolvensretlige og skatteretlige regelsæt vil ikke kun være i de udfasede landmænds interesse, men bestemt også i marginalpanthavernes og samfundets interesse.
I samme forbindelse kunne man også ønske, at i hvert fald nogle af landbrugets andelsselskaber ville revurdere deres vedtægter, idet flere andelsselskabers vedtægter er den medvirkende årsag til, at sane-ringer trækker i langdrag, uden at det gavner nogen som helst. Der er efter min opfattelse kun tabere herved.
Handling ikke skåltaler
Skål hører sig hjemme ved nytårstid, men politiske og organisatoriske skåltaler er der ikke brug for. Nationalbankdirektørens forudsigelser eller ej: den generelle økonomiske situation og strukturudviklingen i landbruget vil med rimelig stor sandsynlighed resultere i, at vi vil se et større antal afviklinger i 2019. De landmænd og deres familier, som ikke kan fortsætte, har behov for en hjælpende hånd. Det kunne - hvis viljen var til stede - gøres uden hverken stor tids- eller kroner-og-ører-anvendelse. Selvfølgelig skal al fokus og hjælp ikke øremærkes de udfasede landmænd. De fortsættende landmænd har også behov for rammevilkår, der gør, at dansk landbrug forbliver konkurrencedygtigt og om muligt får forbedret konkurrencevilkårene. Der skal drejes på nogle skruer for at smidiggøre afviklinger. Det vil på ingen måde forringe forholdene for de fortsættende landmænd. Det er handling, der savnes.
Med henblik på tilførsel af arbejdskraft, ikke blot til primærlandbrugene, men også til landbrugsindustrien, kunne man godt ønske sig, at politikere i højere grad havde deres udsyn gennem erhvervspolitiske briller frem for gennem udlændingepolitiske briller. Debatten om udenlandsk arbejdskraft synes visse steder at være på børnehaveniveau eller lidt pænere sagt: på et teoretisk niveau fjernt var virkeligheden. Til gengæld må landbrugserhvervet også leve op til nogle standarder, som har været god skik på andre dele af arbejdsmarkedet i flere årtier. Mange landbrug lever op til sædvanlig standard på arbejdsmarkedet, men desværre ses eksempler på, at det ikke gælder ?hele vejen rundt?.
Nytårshilsner
Nytårshilsner er ofte egocentrerede ud fra ens egen beskyttede tilværelse, og det er let at sige, hvad andre skal gøre, men hvad med én selv? "Skælde ud" på andre er ikke værdiskabende. Budskabet i denne artikel må ikke opfattes som ?skæld ud? - mere som et nødråb fra en, der i begrænset omfang har evnerne, men hverken mulighederne, forbindelserne eller værktøjet, der er nødvendigt for en tilpasning af lovgivningen på afviklings- og saneringsområdet. Det positive er, at udviklingen på dette punkt ikke kan gå dårligere i 2019 end i 2018.
Godt nytår!
