Tican ser muligheder for øget Kina-eksport
Slagteriet har øget salget på det kinesiske marked med 80 procent i løber af to år og forventer sig endnu mere af salget fremover.
Tican har været på det kinesiske marked siden oktober 2008. På disse to år har Tican øget salget på det kinesiske marked med 80 procent fra omkring 7000 tons årligt for to år siden til nuværende mellem 13.000 og 14.000 tons, skriver Nordjyske.
Tican i Thisted er på listen over de virksomheder, som nu må eksportere direkte til det kinesiske marked som følge af en aftale underskrevet af den danske fødevareminister Henrik Høegh (V) og hans kinesiske kollega.
Nu er det afgørende, også at få Tican i Fjerritslev med på listen, mener salgsdirektøren i følge Nordjyske.
Tican er i stand til at producere og levere de specialprodukter, som bliver efterspurgt af kineserne, og det er blandt andet griseøreflapper, som kineserne skærer i små tynde strimler, som bliver friturestegt i en wok.
- Prisen på dette produkt er steget de senere år, og ligger nu på 20 kroner pr. kg, forklarer Torben Nielsen til Nordjyske.









Kommentarer
Indsend kommentar