Kring Agro A/S er et markdriftsselskab, hvis primære forretningsområde er planteproduktion indenfor salgsafgrøderne: hvede, byg, maltbyg og raps. Det vegetabilske areal består af 1700 hektar efter fusionen af markdriftsaktiviteterne fra Follerupgaard og Per Kring.

Kring Agro A/S ejes af Per Kring og hans søn, Mads Kring. I partnerskabsaftalen udskifter Kring Agro A/S den samlede rullende maskinpark til John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi opererer i en meget volatil branche, hvor sucesskriterierne er omkostningseffektivisering og risikostyring.

Mads Kring, indehaver Kring Agro A/S

Hos Kring Agro A/S lægges der stor vægt på højt serviceniveau og pålidelige maskiner med stor driftsikkerhed og mulighed for tilpasning af de enkelte maskiner til arbejdsopgaverne.

Maskinerne som Semler Agro A/S i den kommende tid skal levere til Kring Agro A/S er: 7 traktorer, 1 selvkørende sprøjte og 2 mejetærskere. 1 John Deere 6170M, 1 John Deere 6195R, 1 John Deere 6215R, 1 John Deere 7310R, 3 John Deere 8370R, 1 John Deere selvkørende sprøjte leveret med AMS og RTK samt 2 nye John Deere S690 mejetærsker.

- Vi opererer i en meget volatil branche, hvor sucesskriterierne er omkostningseffektivisering og risikostyring. Det er derfor afgørende for os at kende de eksakte driftsomkostninger (TCO) per time/hektar inklusiv service og vedligehold. Dette har sammen med Semler Agros professionelle tilgang været grundlaget for, at vi har valgt denne aftale, som er funderet i operationel leasing. Vi ser meget frem til samarbejdet med Semler Agro, siger indehaver Mads Kring.

- For os havde det også stor betydning, at der var gennemsigtighed i tilbuddet og i udstyrslisten. At vælge det rigtige udstyr med høj driftssikkerhed er i dag afgørende for at få den maksimale værdi ud af maskinerne. De nye maskiner bliver eksempelvis udstyret med fuld GPS samt FarmSight fra John Deere, udtaler Markdriftschef Frank Lorentsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Semler Agro A/S er vi stolte over, at vi er nået frem til en partnerskabsaftale med Kring Agro A/S. For Semler Agro A/S er det en selvfølge at levere pålidelige maskiner og pålidelig service. Landbruget af i dag er ikke, som det var for blot få år siden. I dag er oppetid vigtigere end nogensinde, og det er vi kommittede på at levere, siger Adm. direktør Carsten Greiffenberg fra Semler Agro A/S.

Semler Agro er en del af Semler Gruppen - Semler Agro er Danmarks største John Deere forhandler med otte afdelinger fordelt Sjælland, Nord-, Syd- og Sønderjylland.