Thailands ambassadør Piyawat Niyomrerks ville gerne se et landbrug. Svineproducent Per Bach Laursen åbnede stalddøren.

Thailands ambassadør så på danske grise

Den thailandske ambassadør i Danmark har været på besøg i en svinestald i Løgstør.

mbk  01.08.12 | 14:02

Den thailandske ambassadør i Danmark, Piyawat Niyomrerks, var på uvant besøg i en dansk svinestald, for at blive klogere på, hvordan danskerne producerer fødevarer.

Besøget var en del af en rundrejse i Nordjylland, og i den forbindelse havde ambassadøren ytret ønske om at se et landbrug.

Landmand Per Bach Laursen fra Overlade ved Løgstør åbnede stalddørene og gav en rundtur blandt gårdens 1.200 søer for ambassadøren og den syv mand store delegation. 

- Baggrunden for ambassadørens interesse for landbrug er krisen i den globale fødevareproduktion, som spidser mere og mere til. I Thailand producerer de selvfølgelig også fødevarer, men ambassadøren har efter to år i Danmark fået fornemmelse for, at vi i Danmark er ret gode til at drive landbrug, om det så er produktion af græsfrø, mink eller som her svinekød. Derfor ville han gerne se, hvordan et dansk landbrug fungerer i praksis, fortæller Per Bach Laursen og fortsætter:

- Han var forundret over, at der kun skal seks mand til at passe de 1.200 søer, og samtidig syntes han, at det var et ret lille landbrug i forhold til, hvad han kender fra Thailand. Det var en stor oplevelse at have ham på besøg, og han var oprigtig interesseret i at høre om gårdens 150 års historie, og om hvordan vi driver den i dag.

Relaterede artikler

Tags

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.